Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 31
Bush roste Sælen og dens
mandskab i en tale, og en
dansk admiral var i CNNs
projektørlys sammen med
ledelsen af koalitionen.
Så det var et chok for mange,
da man med forsvarsforliget
i 2004 afskaffede ubådene.
Sælen og dens søstre var
bygget i 60’erne. Håbet
var, at et fællesnordisk projekt med nye ubåde kaldet
Viking ville få medvind, men
i det afgørende spil blev
ubådene
slagtet.
”Det
hang slet ikke sammen,”
siger Per Ring Henriksen.
”Vi var afsted, og oven på
blev der politisk sagt, at det
er det eneste rigtige at sende, så derfor var det meget
svært for dem, der sejlede
ubåde den gang, at forstå,
at det ikke skulle fortsætte
med nye ubåde, og at man
ville nedlægge et værn, der
havde været der i godt og vel
90 år. Men det var en politisk
giv-og-tag situation, og der
var mange ønsker i Søværnet og Forsvaret til større enheder, der kunne komme
ud i verden, og der kom ubådene desværre ud på sidesporet. Det er sådan med
små kapaciteter, at de er
nemme at cutte væk”.
Nu er der politikere, der taler om at genindføre ubåde,
er det realistisk?
”Ja, jeg synes, det er rigtig ærgerligt, vi ikke har
haft ubåde de sidste 15-20
år, der er sket rigtig meget
vedrørende ubådskrigsførelse.
Vi ligger i et smørhul her ved
Østersøens ind- og udgang
til Nordsøen og videre ud i
verden og ikke mindst Arktis.
Ubåde kunne sagtens have
gjort sig gældende de sidste
mange år og havde været en
vigtig og rigtig del af et balanceret forsvar af Danmark.
Set i lyset af de nye tider er
det da relevant at kigge på
genindførelsen af et ubådsvåben. Det er en relativt stor
udgift, men når man først
har den, er den billig i drift,
i forhold til mange andre enheder.”
Er ekspertisen stadig
stede i Søværnet?
til
” Vi plejer at sige, I kan bare
ringe, så stiller vi en besætning i eftermiddag. Det er
rigtigt. Vi kan sagtens samle besætninger, det er bare
spørgsmålet, om vi har kompetencerne, men ånden og
lysten er der. Der er rigtig
mange, der gerne vil. Vi kan
ikke gå direkte ned og sejle
i bådene, det kommer til
at tage lidt tid. Men vi har
nogle, som har erfaring f ra
tidligere, så vi kan få startet
ordentligt op – grundlaget
og ånden er stadig til stede.”
Per Ring Henriksen er i dag
orlogskaptajn og chef for Nationalt Maritimt Operationscenter i Søværnskommandoen.
95 år med ubåde
Siden ubåden Dykkeren 29. september 1909 indgik i den
danske flåde, har i alt 34 ubåde gjort tjeneste i flåden, af
disse blev de 23 bygget på det nu nedlagte orlogsværft
på Holmen i København.
Sælen og dens to søstre, Tumleren og Springeren, var
bygget på et tysk værft midt i 60’erne, og blev købt
brugte f ra Norge omkring 1990.
I deres sidste år blev de suppleret med en mere moderne ubåd, Kronborg, som Søværnet leasede f ra Sverige
for at forberede sig til nyt materiel.
Op til forsvarsforliget i 2004, der afskaffede de danske
ubåde, stod Danmark sammen med Sverige og Norge
bag et nyt ubådsprojekt kaldet Viking, der skulle munde ud i en fællesnordisk produktion af ubåde eller en
skabelon for en fælles type.
Oplev Sælen!
Den ligger som museumsskib på Holmen i København
og søsterubåden Springeren, f inder du på
Koldkrigsmuseet på Langeland.
31