Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 77
Frivillighed
Fandt sit ekstra hjem, en
særlig ro og et unikt
sammenhold
Det tog den i dag 46-årige veteran fra Balkan, Kim Møller, omkring 15 år at
erkende, at han var blevet ramt af en alvorlig omgang PTSD, der krævede
behandling. På veteranhjemmet i Odense har han fundet et socialt fællesskab, som hjælper både ham og hans familie i hverdagen som veteran.
Tekst og foto af Thomas Kvist Christiansen
Han sidder der i sofaen på veteranhjemmet i Odense og fortæller sin historie om at være
udsendt som maskingeværshjælper på international mission. Der
er en ro og et engagement i Kim
Møllers stemme. Det er en barsk
fortælling om, hvordan en stor
drengedrøm, der gik i opfyldelse,
både førte til mange “fede” oplevelser og samtidig et mentalt
sammenbrud. En kort romantisk
a昀昀ære under en orlov på sin udsendelse til Kosovo udviklede sig
til meget mere end planlagt, og
kvinden han mødte, er på 23. år
hans hustru og en afgørende støtte i hverdagen. Sammen er de i
dag forældre til en søn og en datter på henholdsvis 18 og 13 år.
Kim Møllers historie om, hvordan
han er lykkedes med at komme ud
på den anden side med familien i
behold og en fornyet tro på livet,
efter at være udsendt på to internationale missioner, er et godt billede på den vigtige rolle de dan-
ske veteranhjem spiller i forhold
til at hjælpe soldater, der kommer
hjem med større eller mindre ar
på sjælen. Det tog Kim Møller godt
15 år, inden han for alvor begyndte at lytte til sine nære. De sagde
til ham, at han efter seks måneder
i Kosovo, var kommet hjem som
et forandret menneske, der ikke
fungerede særlig godt.
Først da Kim Møller blev sygemeldt i forbindelse med sin tredje
voldsomme depression og kom
på sygedagpenge, begyndte der
at ske noget. Selv anede han intet
om, hvilke muligheder han havde
for at få hjælp. Derfor var det et
held, at han overfor sin sagsbehandler nævnte, at han havde
mistanke om, at han havde PDST
- at han oplevede konstant stress,
træthed og et aggressivt temperament. Så kom der pludselig skred
i tingene. En meget hjælpsom
sagsbehandler 昀椀k sat Kim Møller
i forbindelse med en veterankoordinator, og inden han havde set
sig om, 昀椀k han praktisk hjælp til
昀氀ere af de vitale ting, han havde
brug for - ligeledes 昀椀k han psykiatrisk behandling.
Ikke klar til at tage på
veteranhjem
Kim Møller ville også have glæde
af at komme på veteranhjemmet
i Odense, 昀椀k han at vide. Men det
var Kim Møller slet ikke klar til.
Han ønskede på ingen måde at
være på et sted, hvor sure gamle
veteraner sad og talte om alle de
dårlige oplevelser, de havde haft
på deres udsendelser. Men han
var nysgerrig på hjemmet, og via
Facebook kunne han læse om de
aktiviteter, der var der.
- Og så tænkte jeg, at jeg jo kunne
prøve at tage derind. Og inden jeg
havde set mig om, var jeg hooked.
Jeg kunne se, at det netop ikke
var mavesure veteraner, der sad
og talte om traumer. Det, man
primært snakker om her, er livet
som helhed, sjov og ballade, og
77