Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 73
Frivillighed
rum til både at komme i dagtimer
og til at overnatte - et sted hvor
veteraner kan komme og møde
ligesindede, bruge det som et frirum i hverdagen og et sted, hvor
pårørende også har mulighed for
at komme. Veteranhjem Trekantområdet er også et sted, hvor
man kan få hjælp og rådgivning
og 昀椀nde nye fællesskaber. Omdrejningspunktet er blandt andet
tilbud om morgenmad hver dag
fra kl. 10. Tirsdag er Gunnar Jørgensens dag. Cirka kl. 9.45 møder
han ind og er klar til at være praktisk.
Jeg nyder at være frivillig
- Jeg glæder mig hele ugen til min
tirsdag. Den starter med, at vi sætter nogle kander ka昀昀e over og går
til bageren efter brød. Derefter
dækker vi op, så alt er klar til de
veteraner, der vælger at komme
og spise med. Jeg er meget glad
for at være en del af veteranhjem-
met. Der er en virkelig god stemning og ånd her, og det er meget
tydeligt, at det er et sted, hvor
man hjælper og støtter hinanden
- hvor der et godt fællesskab. Jeg
kan se, at folk kommer hinanden
ved, snakker sammen - og har øje
for, hvis nogen har det dårligt.
Gunnar Jørgensen er meget overrasket over, at han ikke tidligere
har meldt sig som frivillig. Det er
ikke fordi, at han har savnet noget
at bruge sin tid til, siden han blev
pensionist, men han har i mange
år været meget følelsesmæssigt
påvirket i forhold til at høre om
veteraner, der vendte hjem efter
deres missioner. Derfor var det
lige noget for ham at blive frivillig.
I mange år gik han med den opfattelse, at der ikke var brug for frivillige, i dag kan han se, hvor vigtigt det er, at der er et godt hold
af mennesker, der støtter op om
driften.
- Når jeg har mødt mennesker,
der talt om deres modstand mod
at sende soldater ud i internationale missioner, enten fordi de kan
blive slået ihjel eller blive såret,
har jeg altid forsvaret soldaterne
og sagt, at de jo har gjort et fantastisk stykke arbejde for at vi kan
have fred her i landet. Derfor var
jeg glad, da en af mine bekendte
på vejen, som også er veteran og
frivillig, spurgte mig, om jeg også
ville være frivillig.
- At komme her på veteranhjemmet og få lov til at gøre et stykke
frivilligt arbejde, det er så fantastisk dejligt for mig. Jeg nyder det.
73