Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 27
Cypern 60 år
Morgenmad i lejren den 21. juli 1974. Det er ikke megen søvn, disse gutter har fået, og at de godt ved, at det
endnu ikke er overstået, synes at fremgå tydeligt af deres ansigter. Og som man kan se, er deres hjælme også
inden for rækkevidde. Foto. Preben Korreborg
uddrag af
Preben Korreborgs beretning:
Der har været skudt hele natten, og
græske infanteriangreb på tyrkerne
i Kokkina området mislykkedes. Jeg
昀椀k tilladelse fra kompagnichefen til
at blive på vores poster på grund
af pladsmangel og farlighed ved at
rømme.
Næste morgen rapporterede KP
Poulsen, at de manglede vand. Jeg
besluttede at tage turen til fods gennem ingenmandsland. Undervejs
løb jeg ind i et minefelt, men kom
heldigvis helskindet igennem.
Da jeg nåede OP MOSQUITO, var
mandskabet lettet. Jeg instruerede
dem om en alternativ rute for at
undgå minefeltet på vej tilbage. På
vejen tilbage var der heldigvis ingen
minefelter men jeg var kommet så
tæt på grækerne, at de begyndte at
skyde efter mig. Da de første skud
lød, blev jeg lidt forbandet, og min
første tanke var, at nu havde tyrkerne alligevel provokeret grækerne til
at skyde. Men der gik ikke lang tid,
før jeg så nedslagene fra de græske
skud rundt om mig. Det var ikke det
smarteste, jeg var ude i, men efter
at have vurderet mulighederne og
taget min egen træthed med i overvejelserne, blev jeg enig med mig
selv om, at jeg bare skulle fortsætte
med at gå i samme tempo og efter
samme mål.
De skulle ikke have fornøjelsen af
at få mig til at løbe eller springe
– hvilket nok havde været lige så
risikabelt som at fortsætte. Så når
min chef i sin indstilling skriver, at
jeg fortsatte rolig og uanfægtet – så
er det afgjort en sandhed med mo-
di昀椀kationer, men jeg er da glad for,
at det var det indtryk, jeg efterlod til
dem, der så på. Næste morgen bliver vi bedt om at evakuere OP’erne.
Der opstod her problemer ved den
tyrkiske kontrolpost, hvor en o昀케cer
og hans hans mandskab 昀椀k nægtet
adgang og de kaldte mig over radioen. Det så fredeligt ud, så jeg kørte
ud til posten uden våben og hjelm.
Da jeg kom frem til kontrolposten,
så det ganske rigtigt noget uoverskueligt ud. Dall lå med sine mænd
og deres Landrover på det stykke
land på de ca. 200 m, der var ned
mod stranden.
Tyrkerne havde besat deres stillinger omkring kontrolposten. Den tyrkiske o昀케cer, der mødte mig, kendte
jeg fra tidligere ”fredstidskontakter”
27
