Flagdagsmagasin Klar Digital version 2024 - Flipbook - Side 18
Hilsen
Grundstenen for veteranindsatsen blev lagt ved den første veteranpolitik i 2010, og efter 14 års
erfaring og udvikling er der i dag
et stærkt fundament at bygge videre på. Det er aftalt i forsvarsforliget 2024-2033, at indsatsen for
Danmarks veteraner skal fortsættes og udvikles, så veteraner får
den hjælp og støtte, de har krav
på.
Jeg mener, at vi samlet set har en
helhedsorienteret og velfunderet veteranindsats før, under og
efter udsendelse. Der er dermed
et godt grundlag for at udvikle veteranindsatsen yderligere. Det er
særligt vigtigt i den nuværende
sikkerhedspolitiske situation med
krig på det europæiske kontinent,
hvor nationale operationer og
indsatser i nærområdet er blevet
centrale, på en anden måde, end
da vi lancerede den første veteranpolitik.
Vi skal have styrket veteranindsatsen i sin helhed. Alt fra forskning
og forebyggelse skal styrkes, så vi
kan sætte hensigtsmæssigt ind i
behandlingen af udsatte veteraners problemstillinger. Det er vigtigt, at vi ved, hvordan familier og
pårørende kan hjælpes, når deres
kære er udsendt. Vi skal have fundet gode og tidssvarende løsninger for - blandt andet - at få 昀氀ere
veteraners PTSD anerkendt som
arbejdsskade.
Afslutningsvis vil jeg gentage min
tak til jer – vores veteraner. Der
er jer, jeres kammerater og jeres
pårørende, vi anerkender på Flagdagen.
18