Vederlagsrapport 2022 - Flipbook - Side 2
God selskabsledelse
Det er Energi Fyns vision at være en værdiskabende energikoncern til gavn for vores andelshavere, kunder og medarbejdere samt at bidrage til udviklingen i det samfund, vi er
en del af. Det er en selvfølge for os at opføre os ordentligt og
ansvarligt og have en åben og inddragende dialog med vores
interessenter.
Derfor er det også naturligt for os at forholde os til anbefalingerne for god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner, som bidrager yderligere til at styrke den gode
selskabsledelse, værdiskabelse og gennemsigtighed i branchen.
Siden 2017 - hvor Dansk Energi udgav Anbefalinger for god
selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner - har
Energi Fyns bestyrelse og repræsentantskab arbejdet systematisk med god selskabsledelse. Anbefalingerne er samtidig
blevet en naturlig del af det årshjul, bestyrelsen arbejder ud
fra og afrapportering på anbefalingerne er integreret i Energi Fyns årsrapporter.
Som en del af arbejdet med at sikre compliance og transparens i Energi Fyn, jf. anbefalinger for god selskabsledelse, er
nedenstående vederlagspolitik samt vederlagsrapport udformet.
Vederlagspolitik
for Energi Fyn a.m.b.a.
Vederlagspolitikken beskriver de indholdsmæssige rammer
for den samlede aflønning af repræsentantskab, bestyrelse
og direktion i Energi Fyn a.m.b.a.
Politikken omfatter:
• Repræsentantskabet for Energi Fyn a.m.b.a
• Bestyrelse i Energi Fyn a.m.b.a.
• Direktionen for Energi Fyn a.m.b.a
Formål
At tiltrække og fastholde kvalificerede medlemmer af repræsentantskab, bestyrelse og direktion og herigennem medvirke til at fremme værdiskabelsen på langt sigt i selskabet
og dermed understøtte selskabets strategi samt skabe større åbenhed og transparens om vederlag.
Rammer
Energi Fyns vederlag følger branchen, markedet og den generelle lønudvikling i samfundet.
Energi Fyns vederlag afspejler det arbejde og ansvar, der følger af hvervet.
2
Vederlagsrapport for regnskabsår 2022
Repræsentantskabet fastsætter regler og niveau for honorarer til bestyrelsen og repræsentantskabet.
Vederlag
Repræsentantskab
Repræsentantskabsmedlemmer modtager diæt ved fremmøde til repræsentantskabsmøder. Der er 2 fastlagte møder
pr. år. Endvidere afregnes der kilometergodtgørelse efter
statens takster.
Der arrangeres desuden 1-2 årlige fyraftensmøder for repræsentantskabet, hvor der ikke udbetales diæt.
Bestyrelse
Bestyrelsens medlemmer modtager et fast årligt honorar
samt diæt ved fremmøde til bestyrelses- og repræsentantskabsmøder. Bestyrelsens medlemmer modtager endvidere
kilometergodtgørelse efter statens regler.
Bestyrelsen har mulighed for at låne relevant IT-udstyr, for
eksempel en iPad til brug for læsning af bestyrelsesmateriale samt få internetadgang.