EF Ladestander Indstik FS 8s 266x365mm MAJ 2024 - Flipbook - Side 6
Er du blandt
de 32 procent?
32 procent af danskerne kan ikke lade bilen op derhjemme.
Så hvad gør du, hvis du for eksempel bor i lejlighed og ikke
lige kan sætte en ladeboks op på husmuren eller i carporten?
I takt med, at flere og flere kører i elbil, er
opladning på arbejdspladsen blevet et vigtigt
medarbejdergode – især for dem, der ikke kan
lade derhjemme. Selvom langt størstedelen
af elbilejerne har en ladeboks i indkørslen, har
en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december 2023 vist, at 32 procent
af danskerne ikke vil have mulighed for at
opsætte en ladeboks ved deres bolig.
- Cirka en tredjedel af den danske befolkning
kan ikke få deres egen ladeløsning. Bor du i
lejlighed, er det svært at smide et ladekabel
ud over altanen eller montere en ladeboks i
trappeopgangen. Det er her, at virksomhederne virkelig kan komme på banen med et
medarbejdergode, fortæller Katja Jepsen, der
bestemt oplever en øget efterspørgsel fra
virksomhederne på dette område.
Hos Energi Fyn arbejder Katja Jepsen med
at hjælpe større virksomheder fra A-Z med
at tage springet og etablere ladestandere
på p-pladsen eller hjemme hos de ansatte,
der kører i firmabil. Hun gør med andre ord
virksomhederne og deres ansatte 100 procent
ladeklar.
- Hos os er vi flere kollegaer, der er meget
glade for at kunne parkere ved en ladestander
om morgenen, og så lade bilen til en rigtig
god medarbejderpris, mens vi alligevel er på
arbejde i syv-otte timer. For eksempel har jeg
også en kollega, der har valgt ikke at have en
ladeboks derhjemme, fordi hans behov bliver
dækket ved at lade to dage om ugen på arbejdet, fortæller Katja Jepsen.
En gevinst for lokalområdet
Det gavner ikke kun virksomheden og medarbejderne, at der står ladestandere på p-pladsen. Det kan også være en vigtig opdatering
for det lokalområde, virksomheden er en del
af.
- Der ligger en kæmpe samfundsgevinst i at få
virksomheder til at opsætte ladestandere. Én
Katja Jepsen, projektleder
for ladestander erhverv,
Energi Fyn
ting er nemlig at tage højde for medarbejdernes kørselsbehov i elbiler, men virksomheden
kan også sætte et positivt aftryk i lokalmiljøet
ved at stille ladestanderne til rådighed for
offentligheden, lyder det fra Katja.
Virksomheder kan med andre ord yde et
vigtigt bidrag til ladeinfrastrukturen.
- Der har været en del mediedækning af, at
salget af elbiler kører derudad, og at opsætningen af ladestandere ikke følger med. Den
udfordring kan virksomheder være med til at
løse, siger Katja Jepsen og fortsætter:
- Omkostningerne ved at etablere ladestandere hos virksomheder, til gavn for både medarbejdere og naboer, er markant lavere end
ved at etablere lynladestationer. Vi har hjulpet
flere virksomheder med at blive 100 procent
ladeklar, og vi oplever, at det nogle gange er
på medarbejdernes initiativ, at virksomheden
vælger at række ud til os for at høre, hvordan
vi kan hjælpe, slutter Katja Jepsen.
Omkostningerne
ved at etablere
ladestandere hos
virksomheder,
til gavn for både
medarbejdere
og naboer, er
markant lavere
end ved at etablere
lynladestationer.
Katja Jepsen, projektleder for
ladestander erhverv, Energi Fyn
6