Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 94
Anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for Energi Fyn koncernen for 2022 er aflagt i
overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser
for virksomheder i klasse C-stor.
Bortset fra nedenfor nævnte ændringer i præsentation og
med undtagelse af enkelte mindre reklassifikationer er den
anvendte regnskabspraksis uændret i forhold til sidste år.
Ændringer i præsentation
I overensstemmelse med en fortolkning fra Erhvervsstyrelsen præsenteres træk på selskabets kassekredit i pengestrømsopgørelsen som pengestrømme fra finansieringsaktiviteter, hvor trækket på kassekreditten tidligere blev
præsenteret som likvider. Ændringen i præsentationen medfører en negativ effekt på pengestrømme fra finansieringsaktiviteter på -86.694 t. kr. i 2022 (positiv effekt på 322.552
t. kr. for 2021) og en stigning i likvide beholdninger på 359.709
t. kr. pr. 31.12.2022 (446.403 t. kr. pr. 31.12.21).
Koncernregnskab
Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Energi
Fyn a.m.b.a. og dattervirksomheder, hvori Energi Fyn a.m.b.a.
direkte eller indirekte besidder mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen besidder mellem 20
% og 50 % af stemmerettighederne og udøver betydelig,
men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder.
Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af
modervirksomhedens og de enkelte dattervirksomheders
regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt
realiserede og urealiserede fortjenester ved transaktioner
mellem de konsoliderede virksomheder. Urealiserede fortjenester ved transaktioner med associerede virksomheder
elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomheden.
Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester, i det omfang de ikke er udtryk for værdiforringelse.
94
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100 %. Minoritetsinteressernes andel af årets
resultat og af egenkapitalen i dattervirksomheder, der ikke
ejes 100 %, indgår som en del af koncernens resultat henholdsvis egenkapital, men præsenteres separat.
Virksomhedssammenslutninger
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede
virksomheder.
Købsomkostninger for erhvervede virksomheder er indregnet
i købesummen for anskaffelser foretaget før den 1. juli 2018.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder
og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem
afhændelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af
netto-aktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill og forventede omkostninger til salg eller afvikling.
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede
aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Omkostninger til omstruktureringer, som er indregnet i den overtagne virksomhed inden overtagelsesdagen,
og som ikke er aftalt som led i virksomhedsovertagelsen,
indgår i overtagelsesbalancen og dermed fastlæggelse af
goodwill. Omstruktureringer, der besluttes af den overtagende virksomhed, indregnes i resultatopgørelsen. Der tages
hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og dagsværdi af overtagne identificerede aktiver og forpligtelser,
indregnes under immaterielle aktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af
den økonomiske levetid.
Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes som en
indtægt i resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet, når
de almindelige betingelser for indregning af en indtægt er til
stede.