Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 65
Samfundsansvar
Data
Vi passer på alle data og
håndterer dem med
stor respekt.
I 2022 har vi haft øget fokus på øvelser, heriblandt angrebssimulering for at identificere sårbarheder og kontrollere sikkerhedsforanstaltninger. EU har godkendt NIS2 direktivet,
som kommer med skærpende krav til it- og informationssikkerhed med myndighedstilsyn fra medio 2024. Energi Fyn vil
følge disse krav tæt ind i 2023 for at sikre fortsat overholdelse.
Politik for dataetik
Vi tager brug af data og herunder beskyttelse af data alvorligt. Vi passer på alle data og håndterer dem med stor respekt, både når det handler om personhenførbare data,
andre data vedrørende kunder, kollegaer eller data om et af
vores forretningsområder.
Vores politik for dataetik vedrører virksomhedens arbejde
med dataetik, herunder etiske overvejelser i forbindelse med
anvendelse af nye teknologier og øgede datamængder. Dataetik handler om ansvarlig brug af data og om at skabe
gennemsigtighed i datahåndtering. Dataetik er ikke bare et
spørgsmål om at overholde lovgivningen, men handler om
at behandle både egne og andres data med respekt og gøre
det rigtige, selv når ingen kigger.
Vi overholder gældende lovgivning og følger løbende udviklingen for god dataetik.
Diskriminerende adfærd
Myndighederne har pålagt netselskaberne at opstille et program for intern overvågning, der beskriver tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Bestemmelserne sikrer, at
kommunikationen mellem monopolaktiviter og kommercielle aktiviteter forgår på en ikke-diskriminerende måde.
For at sikre, at berørte medarbejdere har kendskab til blandt
andet diskriminerende adfærd, gennemfører vi årligt en repetition af principperne i intern overvågning ved hjælp af et
e-learning-program.
I december 2021 vedtog folketinget en ny elforsyningslov. På
den baggrund har Energi Fyns bestyrelse valgt at udvide bestyrelsen i Vores Elnet, så den styrkes med to bestyrelsesmedlemmer, der opfylder udvidede habilitetskrav og besidder kompetencer inden for regulering og drift.
I 2022 kom en tilhørende bekendtgørelse, der sikrer yderligere fokus på området. Program for Intern Overvågning og
instrukser er derfor blevet tilrettet.
Transparent sponsorpolitik
Via vores sponsorsamarbejder gør vi en aktiv indsats for at
gøre en forskel for det lokalsamfund, vi er en del af. Vores
engagement i fodboldsamarbejdet Øens Hold og de fynske
klubber og foreninger, der er med i vores sponsorordning
FynskSupport, er centrale indsatser, som vil fortsætte i 2023.
Sponsering udgør et væsentligt omdrejningspunkt i vores
markedsføringsindsats. De oplevelser, begivenheder og
events, som sponsoraterne indgår i, rummer positive værdier og dimensioner til gavn for vores andelshavere og kunder
samt vores profilering og opfattelsen af os.
Vores sponsorpolitik understøtter vores overordnede vision,
mission, værdigrundlag og strategi. Det er vores mål at have
en aktiv og integreret sponsorplatform, som er i stand til at
tilføre Energi Fyn merværdi set i forhold til andelshavere,
kunder, medarbejdere og øvrige interessenter. Hele vores
sponsorpolitik ligger tilgængelig på vores hjemmeside og
godkendes årligt af vores bestyrelse.
Programmet for intern overvågning beskriver, hvordan vi sikrer, at alle behandles ens, således at vi ikke udøver diskriminerende adfærd. Det betyder blandt andet, at alle forbrugere og producenter har samme ret til adgang til nettet, og at
oplysninger kun videregives på en ikke-diskriminerende
måde.
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
65