Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 59
Samfundsansvar
Sociale forhold og
medarbejderforhold
Vi ønsker at være en udviklende og værdiskabende arbejdsplads, der
kan tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere. Det er vigtigt for
os, at vores medarbejdere føler sig godt tilpas i relation til både
kollegaer, ledelse og arbejdsopgaver.
Vores indsatser og aktiviteter indenfor sociale forhold og
medarbejderforhold berører Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel, Verdensmål 4 - Kvalitetsuddannelse og Verdensmål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst.
Sundhed og trivsel
Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere trives og føler sig
godt tilpas. Vi igangsætter derfor løbende relevante indsatser med henblik på at styrke medarbejdernes trivsel.
Vi har stort fokus på at sikre, at alle ledere udvikler sig og er
klædt på til at varetage deres lederrolle - og at de er i stand
til at udvikle vores medarbejdere. Her er vores værdier og
ledelsesgrundlag vigtige pejlemærker, ligesom arbejdet med
vores kultur og leveregler er vigtige elementer i forhold til at
styrke medarbejdernes trivsel.
Vi ønsker en åben, tillidsfuld og positiv dialog om sygefravær.
Derfor afholder vi sygefraværssamtaler med den enkelte
medarbejder. Samtalen skal bidrage til at give medarbejderen opbakning og mulighed for støtte i fraværsforløbet med
henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdslivet igen til gavn
for både medarbejderen og dennes kollegaer.
I Energi Fyn benchmarker vi vores sygefravær med DI’s statistik for forsyningsbranchens gennemsnitlige sygefravær.
Målet for Energi Fyns sygefravær var i 2022 4 procent. Det
gennemsnitlige sygefravær i 2022 var 4,7 procent. I 2023 vil
vi fortsat fokusere på den gode dialog i forbindelse med sygefravær. Måltallet for sygefraværet i 2023 fastlægges, når
DI’s statistik er tilgængelig.
Styrkelse af ledelse og
medarbejderudvikling
Det er afgørende for os, at vores medarbejdere bevarer, styrker og udvikler deres faglige og personlige kompetencer med
afsæt i målet om at være en resultatskabende organisation.
Det er vigtigt for os at tiltrække og fastholde kompetencer i
koncernen, og vi anerkender medarbejdernes behov for udvikling.
Kompetenceudvikling foregår både som jobtræning, sidemandsoplæring, lovpligtige kurser, uddannelse og feedback.
Kompetenceudvikling tager udgangspunkt i vores strategi
og tilrettelægges under hensyntagen til afdelingens og det
individuelle behov.
Vi ser positivt på medarbejdernes ønsker om at udvikle sig
og få nye udfordringer indenfor virksomheden. Vi lægger op
til åbenhed og samarbejde mellem afdelingerne, når en medarbejder søger et andet job i Energi Fyn.
I 2022 har alle chefer og direktører gennemført to dages intern
kompetenceudvikling samt deltaget i interne erfagrupper.
Vi har i årets løb desuden haft fokus på at tiltrække og ansætte medarbejdere, der matcher aktuelle og fremadrettede behov og krav. I 2023 vil vi gennem strategiprojektet
Fremtidens arbejdsplads sætte fokus på målrettet rekruttering samt fastholdelse af medarbejdere. Som en del af
strategiprojektet skal vores værditilbud til medarbejderne
tilpasses, så de er målrettede og specifikke.
I 2023 vil vi desuden opdatere vores rekrutteringsstrategi og
styrke vores employer value proposition.
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
59