Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 56
Samfundsansvar
Menneskerettigheder
Hos Energi Fyn har vi ingen fastlåste kønsrollemønstre.
Ligebehandling og lige muligheder gælder for alle, uanset etnisk
oprindelse, hudfarve, køn, seksuel orientering, religion, politisk
holdning, nationalitet eller social herkomst.
Alle vores medarbejdere tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår, tidssvarende pensionsforhold, sundhedssikring og en
række personalegoder, blandt andet forskellige medarbejdertilbud, medarbejdersponsorater til holdsport samt virksomhedsstøttede personale-, kunst- og sportsforeninger.
Herudover tilbydes vores medarbejdere sunde valgmuligheder gennem blandt andet motionsrum, frugtordning og en
sund kantineordning.
Løn og andre forpligtelser vil altid som minimum leve op til
kravene i national lovgivning og gældende aftaler. Vi respekterer medarbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger
efter eget valg.
Vi har en arbejdsmiljøorganisation og et samarbejdsudvalg,
der sætter rammen for dialogen mellem ledelse og medarbejdere og sikrer, at sikkerhed, trivsel, arbejdsmiljø og fravær
håndteres efter de mest optimale vilkår og i henhold til gældende lovgivning. Der er desuden fire medarbejdervalgte
repræsentanter i Energi Fyns bestyrelse.
Forsyningssikkerhed
Vores kerneforretning understøtter FN’s verdensmål i forhold til at sikre universel adgang til pålidelig og bæredygtig
energiforsyning samt adgang til informations- og kommunikationsteknologi.
Elektricitet er en forudsætning for vores moderne samfund
og den grønne omstilling. For vores andelshavere er det afgørende, at vi leverer en så høj forsyningssikkerhed som muligt i hele vores forsyningsområde, ligesom vi har fokus på at
vedligeholde og udvikle elnettet, så det er gearet til og understøtter fremtidens ønsker og behov for et intelligent elnet
samt den grønne omstilling.
56
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
Vores forsyningssikkerhed er høj, og vi har i 2022 overholdt
Forsyningstilsynets krav til forsyningssikkerhed, og det er
ambitionen at opretholde den samme høje forsyningssikkerhed i 2023. Redskaberne hertil er blandt andet overvågning af såvel afbrydelsestid som fejlhyppighed.
En høj forsyningssikkerhed kræver en effektiv vedligeholdelse. Vi har derfor stort fokus på at vedligeholde og udvikle
elnettet, så det er klar til at understøtte fremtidens krav. For
også fremadrettet at have en høj forsyningssikkerhed er der
udarbejdet individuelle vedligeholdelsesplaner for komponenter.
Fiberinfrastruktur
Det moderne liv kræver adgang til en stabil og hurtig informations- og kommunikationsteknologi. Interessen for og
efterspørgslen på fibernet er steget markant de seneste år.
Vi har i 2022 udvidet vores dækningsområde med 13.000
husstande, således at vi i dag kan levere fibernet til 121.000
andelshavere.
I 2023 fortsætter vi med udrulning af fibernet i stor stil. Vi
forventer at udvide vores dækningsområde med yderligere
13.500 husstande. Vores udrulning tager udgangspunkt i andelstanken om i fællesskab at udbrede samfundsnyttig teknologi til gavn for alle, og i at et stabilt og hurtigt internet er
et fundament i forhold til at holde et moderne samfund
kørende. Vi forventer at nå 150.000 husstande inden for et
par år.
I 2022 har vi for alvor sat fart på åbningen af vores fibernet
for andre indholdsleverandører end Waoo. Det betyder, at de
fynske andelshavere nu kan vælge internet, tv og telefoni fra
forskellige indholdsleverandører og dermed vælge den løsning, der passer bedst til deres behov og ønsker.