Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 39
Beretning
Åbent fibernet
I 2022 blev åbningen af vores fibernet for alvor en realitet.
Efter tekniske udfordringer og forsinkelser i levering af udstyr, kan vi nu tilbyde alle andelshavere mere valgfrihed og
endnu mere indhold på vores stabile og lynhurtige fibernet.
Forventningen er, at det åbne fibernet både vil bidrage til at
øge efterspørgslen på etablering af fibernet samt øge antallet af aktive fiberbokse.
I slutningen af 2022 kom Nuuday (TDC Erhverv og YouSee)
på vores fibernet, og vores andelshavere kan nu vælge mellem ni forskellige indholdsleverandører - Waoo, MaxSpeed,
Hiper, Kviknet, Fastspeed, Jet-Net, YouSee, TDC Erhverv og
vores eget fibernet til Erhverv. Der er dermed mulighed for
at vælge præcis den løsning, der passer bedst til ens behov.
Øget konkurrence
Der er i dag stor konkurrence på både infrastruktur og på
indhold. Både vi og en række andre selskaber etablerer i dag
fibernet på Fyn. Det betyder, at det er blevet et spørgsmål
om at komme først med fiber. Det åbne fibernet betyder, at
vi forhåbentlig undgår, at der udrulles dobbelt fibernet.
Stor efterspørgsel
Interessen for og efterspørgslen på fibernet er steget markant de seneste år. Corona har ændret vores behov og forbrug betydeligt, og det ser ikke ud til at ændre sig, selvom vi
har lagt corona bag os.
Sammenligner vi for eksempel trafikken i uge 45 i 2021 med
trafikken i uge 45 i 2022, ser vi en stigning fra indeks 95 til
indeks 115. Samlet set har vi oplevet en stor stigning i forbruget i 2022 sammenlignet med 2021, og tendensen ser ud til
at fortsætte i 2023.
Vi oplever generelt en stor efterspørgsel efter høje hastigheder på internet, som blandt andet bruges til streamingtjenester, gaming m.v.. Brugen af traditionelt TV er for nedadgående. Kunderne fravælger enten helt traditionelt TV eller
skifter til mindre pakker og tilvælger så i stedet streamingtjenester.
På erhvervssiden oplever vi også en større efterspørgsel efter højere hastigheder og stabile driftssikre forbindelser,
hvilket netop fibernettet er kendetegnende for.
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
39