Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 32
Beretning
Klimavenlig varme
Et flertal i Folketinget vedtog i 2022 en plan for udfasning af gas. En plan,
som vi bakker op om. Ambitionen er, at der fra 2035 ikke længere er boliger
i Danmark, der opvarmes af gasfyr, og at al gas i Danmark er grøn i 2030.
I 2022 har mange gaskunder haft fokus på
at spare på deres forbrug, og mange har
valgt en anden og mere klimavenlig varmeløsning. Krigen i Ukraine og de meget
høje gaspriser har for alvor sat skub i konverteringen fra naturgas til en anden og
mere klimavenlig varmeform.
I første halvdel af året oplevede vi en meget stor interesse for vores varmepumper.
Desværre oplevede vi som følge af corona
og den markant stigende interesse også
leveringsvanskeligheder. I takt med, at elprisen er steget i løbet af året, er interessen for at skifte til en varmepumpe faldet.
Store besparelser på
trods af høje priser
En varmepumpe udnytter enhver tilført
kilowatt-time så effektivt, at den afgiver
tre til fire gange så meget varme i forhold
til elforbruget. Det betyder, at det fortsat
godt kan betale sig at investere i en varmepumpe.
Green Power Denmarks beregninger viser,
at man, hvis man bor i et almindeligt parcelhus på 130 m2, har betalt 28.726 kroner for at opvarme
huset med naturgas i 2022, mens man med en varmepumpe
har betalt 13.136 kroner. Det betyder, at den årlige besparelse ved at bruge en varmepumpe frem for et gasfyr er steget
fra 9.459 kroner i 2021, til 15.590 kroner i 2022. Så selvom
elprisen steg meget i 2022, kom ejere af varmepumper langt
bedre igennem året end folk med naturgasfyr, takket være
varmepumpernes høje energieffektivitet.
32
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
” Vi ville gerne væk fra
træpillefyr og have noget
mere miljørigtigt og mindre
tidskrævende. Det, der var
afgørende for os, var de
mennesker, vi talte med.
At det var troværdigt og
tillidsvækkende.”
Bjørn Larsen, der fik installeret en
varmepumpe fra Energi Fyn i 2022.
Rådgivning og konkrete
beregninger
I 2023 vil vi fortsat tilbyde varmepumper af højeste kvalitet,
og hjælpe vores kunder gennem hele processen, så det er
enkelt for kunderne at skifte til en varmepumpe.