Energi Fyns Årsrapport 2022 - Flipbook - Side 11
Forord
Da vi trådte ind i 2022, var det nok de færreste, der forestillede sig, at året skulle blive præget af krig i Europa, en omfattende energikrise og inflation. Men vi kan se tilbage på et
år, hvor der på mange måder er blevet vendt op og ned på
meget - særligt i energibranchen.
havere og kunder i langt højere grad stille nye krav til os og
vores produkter og ydelser. Vi er klar til at tage fat og løse de
udfordringer, som venter forude.
I årevis har el og varme været et absolut lavinteresseområde.
Det har ændret sig fuldstændig i 2022. Aldrig før har så mange interesseret sig for vores produkter og afregning, og aldrig
før har så mange henvendt sig til os.
Vi har i en årrække arbejdet på at udvikle et bæredygtigt
energisystem. Det har vi gjort, fordi vi har bakket op om den
danske energipolitik, der har haft til mål at omstille energisystemet til mere vedvarende energi med høj forsyningssikkerhed og til en pris, der kan betales.
Især igennem de sidste måneder af 2022 steg antallet af
henvendelser massivt. Både kunder og medier har haft et
enormt fokus på os og landets øvrige energiselskaber. Det
har medført et stort pres på vores Kundecenter og lang ventetid. Det har desværre været vanskeligt for os at følge med,
på trods af, at vi har ansat flere medarbejdere og iværksat
en lang række tiltag.
Som forbrugerejet energiselskab er det essentielt for os at
levere løsninger, der gør det enkelt og trygt at være andelshaver og kunde. Vi har derfor stort fokus på at udvikle og
tilbyde løsninger, der kan hjælpe vores andelshavere og kunder, og det vil også være essentielt for os i fremtiden.
Et volatilt energimarked
De svingende priser på el og gas har udfordret vores kunder,
og de har udfordret os. Vi har en stærk og robust økonomi,
og det er nødvendigt i et volatilt energimarked.
De høje og svingende energipriser betyder, at vi har oplevet
en kraftig omsætningsstigning, øget risiko og væsentlig større omkostninger til nettab.
Vi har haft en yderst minimal indtjening på vores salg af el
og gas. Til gengæld har vi haft en større indtægt end forventet på vores vindmøller og regulerkraftværker på grund af de
høje energipriser.
Vi slutter året af med et lavere resultat end forventet, hvilket
i høj grad skyldes, at vores værdipapirer trækker resultatet
ned. Koncernens samlede regnskabsresultat er på 76 millioner før skat og 17 millioner kroner efter skat.
Vi forventer fortsat at opleve høje og fluktuerende energipriser
og dermed en høj omsætning i 2023. Kundernes øgede fokus
på forbrug og pris betyder forbrugsændringer og mange produktskift, hvilket også vil få indvirkning på vores økonomi.
Der vil i de kommende år være behov for store og nødvendige investeringer i både elnettet og fibernettet. Dertil kommer
øget fokus på IT-sikkerhed og digitalisering. Og så vil andels-
Grøn omstilling er løsningen
På en dyster baggrund er energipolitik også blevet både klima- og sikkerhedspolitik. Klimaet har aldrig været mere udfordret end nu, og vi har krig i Europa.
I mange år har markedsmodellen i det europæiske energisystem sikret os billig energi. Modellen fejler ikke noget. Problemet er, at Europa siden 70’ernes energikrise, hvor vi var
afhængig af olie, nu i stedet har gjort sig afhængige af at
importere russisk gas. Det betaler vi regningen for nu.
Løsningen er mere grøn energi. Vi skal producere mere grøn
energi, og vi skal handle nu, hvis vi skal løse udfordringerne
med de høje energipriser. Politikerne har sat ambitiøse mål
for opførelse af mange flere vindmøller og solceller og sætter
i regeringsgrundlaget fokus på behovet for at udbygge elnettet, så det kan understøtte den grønne omstilling.
Hos Energi Fyn er vi klar til at medvirke. Vi er i fuld gang med at
udbygge elnettet, og vi er klar til at bidrage til mere grøn energi.
Der er 215.000 gode grunde
I efteråret holdt vi valg til vores repræsentantskab, og den 1.
januar kunne 93 andelshavere indtræde i Energi Fyns repræsentantskab og se frem til at være en del af Energi Fyns
øverst myndighed de kommende 4 år. Repræsentantskabet
er med til at sætte retningen for Energi Fyns udvikling og
fremtid ved blandt andet at vælge Energi Fyns bestyrelse.
Vi er en regionalt forankret energikoncern ejet af 215.000
fynske andelshavere. Vores formål er at skabe værdi for vores
andelshavere, kunder og medarbejdere. Vi geninvesterer alt
overskud i selskabet og har i år investeret 516 millioner kroner
i udviklingen af den fynske fiber- og elnetinfrastruktur. Det
gør vi, fordi vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling og
fynsk fremdrift til gavn for vores ejere, og fordi vi som andelsejet energiselskab ønsker at bidrage til at løse den energikrise, som vi står midt i.
Søren Thorsager
Bestyrelsesformand
Årsrapport 2022
Energi Fyn a.m.b.a.
Bent Agerholm
Adm. direktør
Energi Fyn-koncernen
11