Energi Fyn Årsrapport 2023 - Report - Side 84
Økonomisk resultat
Økonomisk resultat
Koncernens omsætning udgjorde DKK 4.873 mio. mod DKK
6.474 mio. i 2022. Faldet i omsætningen skyldes de lavere
el- og gaspriser i 2023, sammenholdt med de meget høje
priser i 2022. Koncernen har oplevet et tilsvarende fald i omkostningen til køb af el og gas.
Koncernens resultat af den primære drift, DKK 223 mio., er
samlet set ca. DKK 3 mio. lavere end resultatet i 2022.
Datterselskaberne har alle bidraget positivt til årets resultat.
I 2023 har særligt salg af el til privat- og erhvervskunder,
produktion af el på vores vindmøller, regulerkraftværkerne
samt Netselskabet bidraget positivt. Der har også i 2023
været stor fokus på risikostyring på el- og gashandelsaktiviteterne.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill ved køb af datterselskabet Energi Fyn Energihandel A/S, der sælger gas til
privat og erhvervskunder, er i 2023 nedskrevet med 35 mio.
kr. Nedskrivningen er foretaget med baggrund i, at gaskunderne i højere grad end tidligere år forventes at konvertere
til andre opvarmningsformer. Stigende renter medfører ligeledes et højere afkastkrav.
Afkast af værdipapirporteføljen har været et samlet positivt
afkast på DKK 102 mio., svarende til +7%. Værdipapirporteføljen er investeret i et balanceret mandat med en forsigtig
risikoprofil.
Skat af årets resultat udgør DKK 63 mio. svarende til en effektiv skatteprocent på 21%.
Det ordinære resultat før skat udgør DKK 298 mio. mod DKK
76 mio. sidste år. Udviklingen skal sammenholdes med, at
koncernen i årsrapporten for 2022 forventede et resultat før
skat i niveauet DKK 140 mio.
Afkastet på værdipapirporteføjlen har været bedre end forventet. Dette er den primære årsag til at det samlede resultat er bedre end forventet.
84
Årsrapport 2023
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
Investeringer
Investeringsomfanget i koncernen har ligget højt i 2023. Der
er samlet investeret DKK 619 mio. mod DKK 516 mio. i det
foregående år. Der er investeret i elforsyningsnettet med
DKK 307 mio. og udrulning af fibernettet med DKK 295 mio.
Finansiering
I 2023 bidrager pengestrøm fra driftsaktiviteten med 173
DKK mio. mod DKK 596 mio. i 2022. Pengebinding i driftskapital er normaliseret i 2023, men der ses fortsat store udsving i driftskapitalen over året, bl.a. på grund af de løbende
garantistillelser for el- og gaskøb.
Pengestrøm til investeringsaktivitet omfatter især køb af
anlægsaktiver, og her har årets høje investeringsniveau bidraget med et øget likviditetstræk på DKK 619 mio, hvilket
er DKK 103 mio. højere end året før.
Fremadrettet står Energi Fyn fortsat overfor store investeringsbehov og -muligheder, og der vil derfor fortsat være
stærkt fokus på likviditet og cash flow.
Koncernens regnskabsresultat anses for tilfredsstillende.