Energi Fyn Årsrapport 2023 - Report - Side 39
Beretning
Lys til det
moderne liv
Vi står for den daglige drift og
vedligeholdelse af mere end 100.000
gadelamper i en række kommuner.
I 2023 har vi udskiftet cirka 3.300 gadelamper til mere energivenlige lamper. Det betyder en estimeret samlet energibesparelse på cirka 233.700 kWh.
Renoveringen i Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune fortsætter i 2024.
I 2023 vandt vi driftskontrakten vedrørende drift og vedligehold af vejbelysningen i Assens og Vejen Kommune. Energi Fyn skal desuden etablere nyanlæg i de to kommuner i
forbindelse med kommunale udstykninger samt stå for
eventuel renovering af den kommunale vejbelysning.
Lys der skaber tryghed
Sideløbende med drift og renovering af gadelyset etablerer
vi også nye lysanlæg, der sørger for, at fynboerne kan færdes
trygt og sikkert. Blandt andet i forbindelse med nye udstykninger har vi i 2023 etableret en del nye belysningsanlæg.
Vi etablerer ikke kun nye belysningsanlæg. Vi har også stort
fokus på at renovere og vedligeholde gamle lamper. I årets
løb har vi blandt andet renoveret to 100 år gamle lamper på
en af broerne over Odense Å. Der er lavet en LED løsning, som
passer til de gamle lamper. Og både lamper og master er
blevet restaureret, så de kan klare 100 år mere.
100.000
Vi står for drift og vedligeholdelse af mere end
100.000 gadelamper.
Årsrapport 2023
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
39