Energi Fyn Årsrapport 2023 - Report - Side 24
Beretning
Det skal være
nemt at være
elkunde
Det skal være nemt at være kunde
hos os, og vores kunder skal opleve,
at de får den bedste kundeoplevelse.
Som andelsselskab er det helt
afgørende for os, at vores andelshavere og kunder er tilfredse
og oplever, at vi tilfører dem værdi.
Vi tilpasser løbende vores produkter og services til de behov,
kunderne har.
Via vores hjemmeside kan elkunder nemt skifte fra acontoregning til månedsregning ligesom de enkelt kan ændre deres forventede elforbrug, så det stemmer overens med deres
reelle elforbrug.
Vi tilbyder vores kunder KvartalsEl, hvor prisen er fast i et
kvartal ad gangen, samt vores variable produkter FynskSupportEl, NaturEl Variabel og SpotEl. Prisen på de tre variable
produkter følger spotprisen på el.
I januar 2023 lancerede vi KombiEl, hvor halvdelen af ens
forbrug afregnes til en fast pris, mens den anden halvdel
afregnes til en variabel pris. Det betyder, at store prisudsving
minimeres, men man samtidig får mulighed for at kunne
spare penge ved at flytte sit forbrug.
Grøn strøm og støtte til lokale
fællesskaber
Som andelsselskab ønsker vi at støtte de lokale fællesskaber
og bidrage til at gøre Fyn og Danmark grønnere. Derfor har
alle FynskSupport-kunder siden 2022 fået grøn strøm uden
merpris.
24
Årsrapport 2023
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
Grøn strøm
Alle nye og eksisterende FynskSupportkunder får grøn strøm uden merpris.