Energi Fyn Årsrapport 2020 - Flipbook - Side 44
Ledelsesberetning - God selskabsledelse
Anbefaling
Følger
Følger
delvis
Følger
ikke
Forklaring
Bestyrelsens opgaver og ansvar med at sikre værdiskabelse
4. Bestyrelsens
arbejde er
tilrettelagt sådan,
at bestyrelsen
løbende sætter og
evaluerer den
strategiske retning
for koncernen
5. Vores bestyrelse
fører kontrol med
koncernens politik
for og arbejde med
den funktionelle
adskillelse af
monopol- og
kommercielle
aktiviteter
x
• Bestyrelsen har et fast årshjul, der behandles på årets sidste bestyrelsesmøde i november
måned.
• Der er fastsat en forretningsorden for bestyrelsen.
• I 2018 blev et evalueringssystem til bestyrelsens eget arbejde, kompetencer og sammensætning i relation til bestyrelsesarbejdet en del af årshjulet. Årshjulet indeholder dermed alle
de emner, der lægges op til i anbefalingerne for god selskabsledelse.
• Bestyrelsen godkender Energi Fyns CSR-politik, ligesom den godkender afrapporteringen på
CSR, der fremgår af årsrapporten. Bestyrelsen har senest i 2019 haft en uddybende gennemgang af koncernens indsatser inden for samfundsansvar.
• En gang halvårligt gennemgår bestyrelsen koncernens risikolandskab. For repræsentantskabet gennemgås koncernens risikolandskab en gang årligt.
• Repræsentantskabet præsenteres halvårligt for fremdriften på koncernens strategi,
aktiviteter og mål.
• En gang årligt afholder bestyrelsen et strategiseminar, hvor der er en dybdegående
orientering om strategiens implementering, herunder en gennemgang af målopfyldelse og
gevinstrealisering. Et halvt år efter afholdes strategiopfølgning, hvor bestyrelsen orienteres
om status på strategien.
x
• I 2018 skiftede Energi Fyns distributionsselskab navn og logo til Vores Elnet for at sikre
korrekt overholdelse af identitetsmæssig adskillelse mellem distributionsselskab og
kommerciel aktivitet i koncernen.
• Der er udarbejdet et program for intern overvågning for Vores Elnet, ligesom der bliver
udarbejdet selvstændige årsberetninger for intern overvågning. Programmet beskriver
overordnet de foranstaltninger, Vores Elnet som bevillingshavere har truffet for at sikre, at
diskriminerende adfærd over for andre virksomheder ikke finder sted. Årsberetning for Vores
Elnet udarbejdes med udgangspunkt i dette program.
• Årsberetningen for Vores Elnet A/S godkendes af bestyrelsen i Vores Elnet A/S og anmeldes
derefter til Forsyningstilsynet. Herefter offentliggøres årsberetningen på Vores Elnets
hjemmeside.
• Årsberetningen for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd for Energi Fyns
netselskab Vores Elnet fremlægges til bestyrelsens orientering.
Bestyrelsens sammensætning
6. Rammerne for
bestyrelsens
størrelse og
organisering
muliggør at
bestyrelsesarbejdet er effektivt,
dynamisk og
strategisk
x
• Energi Fyn følger anbefalingerne i sine vedtægter.
• Energi Fyn har 7 repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter.
Valgperioden er 4 år.
• Der er valg hver 2. år. I 2019 er der valgt 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for 4 år og
ekstraordinært 1 suppleant for 2 år som erstatning for en suppleant, der er fraflyttet
forsyningsområdet. I 2021 skal der vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter og så
fremdeles hvert fjerde år.
• Energi Fyns bestyrelse konstituerer sig selv med en formand og en næstformand efter hvert
valg.
• I bestyrelsen for Energi Fyn Holding A/S er der 4 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Valgperioden er 4 år.
ÅRSRAPPORT 2020 · ENERGI FYN A.M.B.A. · ENERGI FYN-KONCERNEN
44