Energi Fyn Årsrapport 2020 - Flipbook - Side 43
Ledelsesberetning - God selskabsledelse
Afrapportering på anbefalinger for god selskabsledelse 2020
Anbefaling
Følger
Følger
delvis
Følger
ikke
Forklaring
Aktivt ejerskab
1. Vi opstiller mål
for involvering af
ejere og gør det så
nemt som muligt
at udøve aktivt
ejerskab og kontrol
med bestyrelsen
2. Vi har defineret
en transparent
politik for
værdiskabelse og
bruger den
løbende til at følge
op
x
• Størrelsen på repræsentantskabet har været til diskussion, og der er enighed om, at §5 i
Energi Fyns valgregulativ: ”Der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 2.350 elinstallationer i
hvert område”, sikrer den optimale balance i forhold til den nødvendige repræsentation.
• Der er ikke fastsat et mål for deltagelse i repræsentantskabsmøder. Fremmødet er altid højt
og registreres ved hvert møde. Hvis der observeres en faldende tendens, vil det blive
genovervejet, hvorvidt der skal fastsættes et specifikt mål for deltagelse samt hvilke
handlinger, der skal til for at opnå dette.
• Alle repræsentantskabsmøder varsles rettidigt.
• Energi Fyns advokat, der er uafhængig, er dirigent ved det ordinære repræsentantskabsmøde.
• Det aktive ejerskab sikres ved at oplyse vores andelshavere om deres ejerskab og invitere
dem indenfor.
• Ved repræsentantskabsvalget i 2018 var der dels fastsat et mål om kampvalg i alle områder
og dels et mål om, at stemmeprocenten skulle være mindst den samme som ved forrige valg.
• Der vil forud for det kommende repræsentantskabsvalg i 2022 blive fastsat måltal både for
antal opstillere pr. valgkreds og for stemmeprocenten.
x
• Energi Fyns formålsparagraf definerer vores formål og virkeområde.
• I vores strategi står, at: ”Energi Fyn skaber værdi gennem fokuserede og balancerede
investeringer i fysiske anlæg, kapitalstruktur, kunder, organisation og kompetencer”. Det er
en del af Energi Fyns værdigrundlag, at vi forvalter selskabets og dermed andelshavernes
ressourcer optimalt.
• I 2018 blev der udarbejdet en værdipolitik i tillæg til ovenstående. Energi Fyns værdipolitik
tager udgangspunkt i vores vision: ”Energi Fyn vil være en værdiskabende energikoncern til
gavn for vores andelshavere, kunder og medarbejdere”.
• I vores strategi besluttes og evalueres vores risikoprofil, afkastrater og porteføljeforvaltning.
Både på aktiviteter, der understøtter den langsigtede forretningsdrevne værdiskabelse, og på
aktiviteter, der understøtter anden værdiskabelse for vores andelshavere.
• Der evalueres 2 gange årligt med status på strategien.
Kommunikation med interessenter
3. Vi har en åben
og løbende dialog
med vores
interessenter
x
• Energi Fyn har en åben og løbende dialog med vores andelshavere, repræsentantskab,
kunder og øvrige interessenter. Vi er tilgængelige og arbejder løbende på at styrke og
målrette dialogen.
• Energi Fyn har ikke en egentlig interessentstrategi. Det er derimod en integreret del af Energi
Fyns kultur og strategi at opretholde en åben og løbende dialog med alle vores interessenter.
• Orientering om Energi Fyns bestyrelse og repræsentantskab er tilgængelig på selskabets
hjemmeside.
• Vi har en åben reception og kundeservice, hvor man kan komme ind fra gaden og tale med
os.
• Energi Fyn har fastsat mål for kundetilfredshed og foretager løbende kundetilfredsheds- målinger og analyser gennem YouGov. Vi følger desuden resultatet af EPSI-analysen, der årligt
rangerer de danske energiselskaber.
• I 2020 har vores mulighed for at møde vores interessenter i forbindelse med forskellige
arrangementer desværre været begrænsede på grund af covid-19. Vores dialog med vores
interessenter har derfor i høj grad foregået på andre måder. Alene i vores Kundecenter har vi i
2020 haft 240.000 telefonopkald og besvaret 78.000 henvendelser fra kunder på mail. Både
antallet af telefonopkald og mails er steget i 2020. Desuden har vi i 2020 været i dialog med
rigtig mange via vores sociale medier.
• I oktober lancerede vi en ny hjemmeside, der i høj grad har brugervenlighed og servicering af
brugeren i fokus. Via vores hjemmeside, nyhedsbreve og nye forbrugsapp deler vi nyheder,
gode råd og viden med vores kunder og andelshavere.
Fortsættes
ENERGI FYN - FYNBOERNES ENERGISELSKAB
43