Energi Fyn Årsrapport 2020 - Flipbook - Side 26
Ledelsesberetning - Energi til det, der giver værdi
Energi
til det, der
giver værdi
Det er vores fornemmeste opgave at
skabe forudsætningen for det moderne
liv og levere løsninger, der gør det enkelt
og trygt at være kunde hos Energi Fyn.
Det gør vi blandt andet ved løbende at tilpasse og udvikle vores
produkter, så de lever op til kundernes behov og ønsker.
Vi har i 2020 oplevet en stor tilgang af nye kunder. Både private
kunder og virksomheder efterspørger i stigende grad vores produkter. Især oplever vi en stigende interesse efter vores klimavenlige elprodukter, ligesom støtten og nærheden til lokalsamfundet betyder meget for kunderne.
Klimavenlig strøm
NaturEl er vores klimavenlige elprodukt til privatkunder, hvor vi
garanterer, at vi opkøber strøm fra danske vindmøller svarende
til den mængde NaturEl, vi sælger. Fra 2021 sælger vi NaturEl til
samme lave pris som vores traditionelle elprodukter.
Også via Gasel-brandet sælger vi grøn strøm. Alle nye kunder har
siden 2018 fået grøn strøm fra danske vindmøller uden tillæg.
Virksomheder har siden februar 2018 haft mulighed for at købe
grøn strøm fra vores vindmøller på LINDØ port of ODENSE. Når
virksomheder køber grøn strøm fra os, dokumenterer vi det gennem revisorgodkendte oprindelsesgarantier svarende til virksomhedens elforbrug. Vi udsteder samtidig et certifikat som
dokumentation for, at virksomhedens strømforbrug er dækket
af 100 procent certificeret grøn strøm fra vores vindmøller på
LINDØ port of ODENSE.
Støtte til det lokale fællesskab
Det er ikke kun i forhold til klimaet, at mange kunder ønsker at
gøre en forskel. Vi oplever også, at mange kunder ønsker at støtte den lokale udvikling og derfor vælger vores FynskSupport produkter.
ÅRSRAPPORT 2020 · ENERGI FYN A.M.B.A. · ENERGI FYN-KONCERNEN
26