EF Årsrapport 2021 (1) - Flipbook - Side 25
Ledelsesberetning · Energi til det moderne liv
Ledelsesberetning · Energi til det moderne liv
Energi til det
moderne liv
Vi tror på, at fremtiden er
drevet af grøn energi til
alle. Derfor har vi skabt den
komplette ladeløsning, som
gør det let at lade sin elbil
endnu grønnere, billigere
og smartere.
Hurtigt internet. Strøm til elbilen. Grønne
energiløsninger. Det moderne liv kræver
grønne og digitale løsninger, der skaber
en mere enkel og nemmere hverdag.
Som energiselskab skal vi imødekomme forbrugernes forventninger og behov. Vi skal skabe forudsætningerne for det moderne liv og muliggøre en nemmere og mere grøn hverdag.
Det gør vi blandt andet ved løbende at tilpasse og udvikle vores
produkter, så de lever op til kundernes behov og ønsker.
Smart og intelligent ladeløsning
Antallet af el- og plug-in hybridbiler på de danske veje er i kraftig
vækst. Derfor har vi i 2021 etableret et nyt forretningsområde,
der skal sikre privatkunder, virksomheder og boligforeninger en
smart og intelligent ladeløsning.
Ladeløsningen består af en ladeboks, der kan anvendes til el- og
plugin-hybridbiler fra stort set alle bilmærker. Man køber ladeboksen og betaler derefter kun for den strøm, man bruger til
opladning samt et mindre abonnement til Energi Fyn.
Løsningen giver kunderne mulighed for at få reduceret elafgiften
på den strøm, de bruger til at oplade deres bil. Kunderne får desuden adgang til en intelligent appløsning fra True Energy, der gør
det muligt at få opladningen af ens bil til at ske automatisk, når
strømmen er billigst eller grønnest.
Som andelsselskab har vi et helt særligt samfundsansvar, og det
er en naturlig del af vores forretningsgrundlag at deltage i løsningen af de energi- og klimaudfordringer, vi står over for samt
bidrage til udviklingen af det samfund, som vi er en del af. Vores
smarte og intelligente ladeløsning giver vores kunder mulighed
for at oplade deres bil på en smartere, grønnere og billigere måde
- til gavn for kunderne og til gavn for klimaet.
Virksomheder og boligforeninger har mulighed for at få en
skræddersyet løsning, hvor de kan differentiere priserne, så for
eksempel medarbejdere og gæster kan lade til forskellige priser.
ÅRSRAPPORT 2021 · ENERGI FYN A.M.B.A. · ENERGI FYN-KONCERNEN
ENERGI FYN - FYNBOERNES ENERGISELSKAB
24
25