310322 Inspirationskatalog 2022 web samlet - Flipbook - Side 106
Husk, når du skal købe en hoveddør...
Tjekliste til dit dørvalg
Når du har fundet det rette design til din dør, er der nogle flere valg du skal træffe. Derfor har
vi lavet en tjekliste, så du får det hele med.
Åbningsretning og hængsling
Du skal tage stilling til om døren skal åbne ind ad eller ud ad. Og i hvilken side du vil åbne
døren, altså hvor hængslerne skal placeres.
Materiale
Når du skal beslutte om din dør skal være i træ eller træ/alu, skal du være opmærksom
på designdetaljerne. Har du valgt en pladedør? Ønsker du en friset fylding? Vil du have
en farve udvendig og en anden farve indvendig? Dit designvalg kan have indflydelse på,
om du skal vælge en dør i træ eller en dør i træ/alu. Spørg din forhandler til råds, hvis du
er i tvivl.
Farver
Rationel døre kan leveres i 9 standardfarver uden pristillæg. Mod et pristillæg kan du
frit vælge den farve, du ønsker, så længe den er at finde på RAL- eller NCS-farveskalaen.
Greb
Rationels døre leveres uden greb. Du kan tilkøbe et greb hos Rationel, men du kan også
vælge et greb uden for Rationels grebssortiment. Husk blot at sikre dig, at grebet passer.
Bundstykke
Som standard leveres vores døre med lavt bundstykke i slidstærkt kompositmateriale.
Det er også muligt at vælge et højt bundstykke i egetræ.
Glas
Har du valgt en yderdør med glas, skal du overveje, om du ønsker klar glas eller specialglas i døren. Har du fx behov for afskærmningsglas, så man ikke kan kigge ind eller
lyddæmpende glas, der kan reducere vejstøj?
106