Festool Business Lease 2019 hos Tool Lease - Katalog - Side 53
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får på toollease.dk i forbindelse med Festool
Business Lease. Kan du ikke finde svaret her, er du naturligvis velkommen til at kontakte Tool
Lease kundeservice.
Hvad er Festool Business Lease?
Festool Business Lease er et leasing koncept, som giver professionelle håndværkere og virksomheder mulighed for
at anvende markedets bedste værktøj og maskiner til en lav, fast månedlig omkostning. Reparationer og
tyveriforsikring er inkluderet i 36 måneder. Efter 36 måneder frikøber kunden værktøjet til en lav restværdi.
Finansieringen sker via samarbejde mellem finansieringsselskab Grenkeleasing Aps og Tool Lease. Alt værktøj,
som finansieres via leasing, bliver registreret af Tool Lease til Festool SERVICE all-inclusive, for at kunne udnytte
Festool SERVICE. Festool Business Lease består af en finansieringsaftale i 36 måneder i kombination med Festool
SERVICE.
Hvilket værktøj omfattes af Festool Business Lease?
Alle Festool maskiner kan leases hos toollease.dk, samt noget af Festools tilbehør, i forbindelse med køb af
maskiner. Kontakt Tool Lease for mere information.
Hvem registrerer maskinen?
Tool Lease registrerer Festool maskinen inden levering til dig. OBS! Som kunde har du pligt til at kontrollere, at
dette bliver gjort. Alle maskiner som er registreret, får Festool SERVICE all-inclusive garanti, dvs. også uden
Festool Business Lease. For flere informationer kan du læse mere om vilkårene for Festool SERVICE her!
Bemærk at Festool servicen, "tilfreds eller pengene retur - inden 15 dage“, er undtaget og indgår ikke ved køb med
Festool Business Lease.
Hvad gør jeg hvis værktøjet behøver reparation?
Book din reparation online på Festool.dk med din MyFestool konto. Hvis værktøjet er registreret og omfattet af
Festool SERVICE, så er afhentning, reparation og levering helt gratis. Reparationsomkostninger, som opstår, og
som ikke er omfattet af vilkårene for Festool Garanti all-inclusive, afregnes direkte mellem Festool og dig som
registreret bruger af maskinen. Dette gælder fx skader på værktøj, som er opstået pga. fejlagtig anvendelse eller
skødesløshed. Komplette vilkår omkring Festool SERVICE finder du på festool.dk/service.
Hvad gør jeg, hvis maskinen bliver stjålet?
Meld tyveriet til politiet, og kontakt toollease.dk. Toollease.dk kontakter Festools kundeservice, der håndterer sagen
i samarbejde med toollease.dk. Der sendes en ny Festool maskine til forhandleren, som sender den til dig mod en
selvrisiko på DKK 500,- pr. maskine. Finansieringsselskabet Grenkeleasing Aps har intet at gøre med
tyveriforsikringen.
Hvad sker der efter 36 måneder?
Efter leasingperioden på de 36 måneder sender Grenkeleasing Aps en faktura på 5% af anskaffelsesværdien, dvs.
du frikøber værktøjet og du kan have glæde af værktøjet i mange år i nu.
Er der et mindstebeløb for Festool Business Lease?
Ja. finanseringsselskabet Grenkeleasing Aps har et minimumsbeløb for oprettelse af en leasingkontrakt på DKK
3.500,- ekskl. moms, hvortil der kommer et administrationsgebyr på DKK 350,- for hver leasingkontrakt, som
Tool Lease så betaler.
Kan alle kunder lease?
Festool Business Lease gælder kun for virksomheder med et dansk CVR-nr. og ikke privatpersoner. Som kunde
skal du også godkendes af finansieringsselskabet Grenkeleasing Aps for at kunne indgå en leasingkontrakt.
Finansieringsselskabet foretager en kreditvurdering ved aftaleforespørgsel og kan derfor bede om regnskab,
årsopgørelse, CPR-nr. og billed ID hvis de finder det nødvendigt.
Hvem er ansvarlig for leasingkontrakten?
Toollease.dk og finansieringsselskabet Grenkeleasing Aps samarbejder som kunde og leverandør. Festool tilbyder
Festool Service all-inclusive ved registrering af maskinen, undtaget "tilfreds eller pengene retur - inden 15 dage"
som frafalder ved køb via Festool Business Lease.
53