HELP GUIDE - BANNER - Jul i Viborg - Flipbook - Side 22
- Der er simpelthen bare ting, der hører til bestemte
steder. Der kan ske fornyelse nogen gange, og jeg går
meget op i, hvordan tingene står, og hvordan det passer sammen. Det handler ikke om bare at have meget
julepynt. Det må gerne være pænt at se på, fortæller
Søren Pape, der således nyder sit æstetisk smukke
julehjem i december.
Dog er der selvfølgelig et par ting, der stikker lidt ud
i indretningen. Især en gammel og lille julemand, der
ærligt talt ikke er særligt pæn.
- Den er af plastik og har lidt stof på. Og jeg kan lige
så tydeligt huske, da jeg fik ham. Jeg har måske været
fire eller fem år gammel og var med mine forældre i
Bilka i Århus. Jeg fik julemanden med hjem, og han har
fulgt mig lige siden. Køn er den vitterligt ikke, men
den har nogle minder i sig, som jeg aldrig har sluppet,
fortæller Søren Pape Poulsen. Han har lige siden sin
helt tidlige barndom i Vejerslev ved Bjerringbro fået
lov til at være en stor del af at gøre klar til julen sammen med sine forældre.
- Fra jeg var helt lille, fik jeg lov til at pynte juletræet,
og jeg synes jo, at det var fantastisk smukt og mine
forældre var flinke til at rose mig for pynten. Set i
bakspejlet, så var det jo alt godt fra havet, der endte
på det træ, men det er også sådan, at jul skal være,
synes jeg. Når man har små børn, så skal de også have
lov til at være med til at sætte deres præg på julen.
Så kan man, når man bliver gammel og sat lige som
mig, begynde at gå mere op i stilen og udtrykket,
siger Søren Pape Poulsen med et grin. Selv har han
ingen børn, men nyder at forkæle venners børn med
gode julegaver. Selve juleaften erfor Søren Pape en
rolig aften, hvor han inviterer sine forældre og nyder
højtideligheden og hyggen.
- Vi har altid, både da mine forældre holdt julen og nu,
hvor jeg holder julen, holdt fast i at holde en lille jul.
I de senere år har vi så også haft besøg af min bedre
halvdel og hans familie. Og det synes jeg er skønt.
Det er vigtigt for mig, at det er en stille og rolig aften,
siger Søren Pape Poulsen.
-Jeg elsker julen,
og jeg glæder mig
allerede.
22