EXAMPLE PAGE - EBOOK - Limfjorden - Magasin - Side 33
Struer
Struer er lydens by, og lyd er en del af Struers
DNA. Struer har, foruden at være hjemby for
B&O, også et fantastisk gågademiljø. Gå på
opdagelse i de mange specialbutikker, imens
du får en ekstraordinær oplevelse med den nye
lydkunst centralt i byen. De store stemmegafler
i gågaden inviterer nysgerrige sjæle ind med
deres akustiske egenskaber. Det er selvfølgelig
oplagt at overveje et lille impulsindkøb af et
B&O-produkt, men ellers må du ikke snyde
dig selv for et besøg hos Ostemesteren, Struer
Y’s Mens Club eller køb af et par forfriskende
Struer Håndbryg i de mange specialbutikker.
Se mere på lydensby.dk
GÅGADEN STRUER
Foto udlånt af Anders Trærup
Nykøbing
Nykøbing Mors har et unikt og
sammenhængende bymiljø, hvor gågaden
strækker sig næsten helt ud i vandet. Start din
shopping i den ene ende, og slut strabadserne
af med en frokost på havnens Café Holmen
i den anden ende, som ligger direkte ud til
lystbådehavnen. Hvis du er på sejlerferie,
kan du tage ruten omvendt og lægge til ved
Café Holmen og starte vandringen ned imod
hyggelige butikker såsom Dencker Deluxe med
de flotte kjoler, Wiiben med det store udvalg
af brugskunst, tøj og lækkerier – og snyd ikke
dig selv for et kig ind i Holmens Slagter. I løbet
af sommeren støder du muligvis på ét af de
mange gadeteatre eller endnu bedre, en masse
liv, kunst, kultur og madoplevelser under
Kulturmødet i august.
16108_Destination_Limfjorden_WEB.indd 33
GÅGADEN NYKØBING
26-04-2021 11:52:59