EXAMPLE PAGE - EBOOK - Limfjorden - Magasin - Side 3
Velkommen til din limfjordsferie. Det
autentiske, uberørte, nærværende og
uforstyrrede fjordlandskab venter på dig.
Aldrig mere end 15 km fra fjorden. Altid
væk fra storbyens stress og jag. Altid
genopladet, når du rejser hjem.
Med udsigter, der tager åndedrættet fra dig og
giver dig følelsen af at stå ved verdens ende, er
Limfjordslandet det perfekte sted for livsnyder
og naturelsker. Her er højt til himlen på alle
tænkelige måder. Stilheden, roen, vidderne og
solnedgangene samt det helt unikke lys over
fjorden, er som et maleri og vidner, om en storslået
natur i verdensklasse. Og alt dette er dit.
Hundredvis af kilometer kystlinje, en perlerække
af hyggelige lystbådehavne, naturoplevelser på
vej ind på UNESCOs verdensarvsliste, geologiske
vidundere og et uendeligt antal etablerede
vandre- og cykelruter, som kan lede dig frem til
oplevelserne, der venter rundt om hvert hjørne.
Hvem ved, måske du finder et fossil på Fur eller
Mors, når tiden forsvinder og timerne går med
hygge på stranden med børnene langs skrænterne.
Vores limfjordsland er Nordens spisekammer
med skaldyrsoplevelser i verdensklasse og lokale
råvarer, der frister ved havelågerne. Ikke mindst de
prisbelønnede specialbryggerier og verdenskendte
mejeriprodukter.
Det rolige vand kalder på dig og byder ind til
aktiviteter for både store og små. Børnevenlige
badestrande og unikke kajakoplevelser. Surfing og
skaldyrssafari. Øhop og havnehop er Danmarks
svar på svenske Skærgården, med de mange vige,
øer, bugter og de imponerende molerskrænter.
16 lystbådehavne, fem færgeoverfarter og broer
leder dig fra den ene oplevelse til den anden i
det sammenhængende øland. Som gæst på en af
limfjordsøerne er det helt umuligt ikke at komme
ned i gear og i ét med det autentiske. Du mærker
hurtigt, at her har man levet et anderledes liv
i århundreder. Øerne rummer hver især sin
opsigtsvækkende historie, og lokalbefolkningen
står klar til at tage imod dig med smil, åbne døre,
gallerier og antikviteter på din vej.
De uendelige antal shelters langs kysten
inviterer dig til at være ét med naturen. Er du
til lidt mere ekstravagance, så ligger de øvrige
overnatningsmuligheder alle i naturskønne
områder og ofte tæt på Limfjorden. Uanset
hvad du vælger, kan du finde dig selv på ny i
de mange hemmelige og uopdagede hjørner af
kyststrækningen.
Mulighederne er uendelige, og det er ikke kun
naturen, der vil bejle til dig. Egnens mange
kulturhistoriske steder minder os om, at der var
en tid engang ved fjorden, hvor livet var lige så
enkelt, som det er, når I betragter solnedgangen
over Limfjorden mod vest. Limfjordslandet
huser bl.a. Danmarks bedst bevarede
middelalderborg, Spøttrup Borg, bunkeranlægget
ved Oddesund med oplevelsestårnet og Jeppe
Åkjærs usammenlignelige smukke kunstnerhjem
Jenle, det historiske B&O Museum med en
imponerende samling af B&O-produkter, og
Dansk Støberimuseum, som fortæller om den
verdenskendte Morsø-brændeovn. Og udover
dette, så rummer hele egnen en spændende
lokalhistorie.
Selv om du er skærmet fra storbyens stress og jag,
så skal du alligevel ikke snydes for de lokale byers
hyggelige gågade- og cafémiljøet, der byder på et
nærværende serviceniveau i rammer, hvor du kan
nyde et tiltrængt break imellem alle de uendelige
oplevelser, der ligger foran dig.
Scan QR-koden for at se videoen
16108_Destination_Limfjorden_WEB.indd 3
26-04-2021 11:51:45