ALT EXAMPLE - Catalog - HELPGUIDE - Shopping Cart - Flipbook - Side 4
WIIKS VANILJE SKABER
LOKAL VÆKST
Mulighed for økonomisk vækst
Da vaniljeproduktion er en tidskrævende, men ellers meget simpel proces, har selv
de fattigste bønder muligheden for at skabe en økonomisk gevinst. Dette skyldes, at
de kan levere helt ned til et par kilo vanilje og stadig opnå stor økonomisk gevinst.
Derfor bidrager vaniljen som en af de vigtigste råvarer til økonomisk vækst i lokalområderne.
Forgangsmænd på det danske fødevaremarked
Med Corporate Social Responsibility (CSR) som en af de vigtigste prioriteter har Wiik
& Co. gennem mange år været med til at skabe rammerne for det danske fødevaremarkeds sociale ansvar. Som et erfarent medlem af Dansk Erhvervs CSR-netværk har
CEO, Henrik Thalbitzer arbejdet målrettet for at skabe gode rammebetingelser for
virksomheder, der arbejder i tredjeverdenslande. I samarbejde med Danida er flere
projekter blevet sat i værk og handlen i Afrika er derigennem blomstret.
Som pionerer inden for brugen af Code of Conduct indførte vi i 2005 et globalt
’adfærdskodeks’ i Wiik, som virksomheden lige siden har benyttet aktivt som et etisk
kompas for forretningsadfærden. I dag er dette skiftet ud med de internationale UN
Global Compact retningslinjer. Disse er især vigtige, når man arbejder med en kategori som vanilje, hvor antallet af muligheder og faldgruber går hånd i hånd. Derfor
arbejder vi fokuseret med forsyningskæden, og varen er sat højst på prioriteringslisten, når det kommer til CSR.