ALT EXAMPLE - BROCHURE - Bliv brandmand - Flipbook - Side 25
Generation Z vil ledes gennem anerkendelse
Generationen, der er født i midt/slut 90’erne, og som foretrækker Youtube over Google, kaldes
generation Z. Og den er en krævende generation, som stiller et øget og anderledes krav til ansvar.
Generationen kaldes Z, fordi de zapper eller ”swiper væk”, så snart noget keder dem. De kaldes
også curlingbørn eller MIG-generationen og udgør ifølge Danmarks Statistik lidt over 10% af den
danske arbejdsstyrke om blot 5 år.
Hvad betyder det for os?
Denne udvikling stiller krav til vores samfund og ledere, der skal lære at fremelske og motivere
den kommende generation – i stedet for at kalde den doven eller egoistisk. Lykkes det ikke at
håndtere dem, får vi en flok oprørske og utilpassede unge, som ikke hjælper os med at varetage
de vigtige opgaver i samfundet.
Ansvaret ligger selvfølgelig hos generation Z, der skal lære
at tilpasse sig samfundet. Men ansvaret ligger også hos de
nuværende ledere, der skal fokusere på generationens forcer
i stedet for at pege fingre.
Sådan motiverer du generation Z
Generation Z vil ikke nøjes med frihed under ansvar. De ønsker
ledere, der går forrest som rollemodeller i en slags følgeskab.
Ledere, de følger, fordi de kan afspejle sig i dem, og fordi det
giver mening – ikke kun på grund af titlen.
H
jælp dem med at forstå meningen med de beslutninger,
der træffes.
Giv slip og uddelegér ansvar.
Anerkend deres indsats – ofte og gerne flere gange dagligt.
Brug de digitale platforme og vær til stede, hvor de er.
Masser af anerkendelse – også i offentlige sammenhænge.
WWW.BLIVBRANDMANDNU.DK
25