DBC Årsberetning 2023 - Flipbook - Side 19
KUNSTIG INTELLIGENS
I alt har 5,3 millioner engelske materialer
fået tilføjet 8,8 millioner emneord.
AI hjælper brugerne med at
finde engelske materialer
Med AI har DBC oversat emneord fra engelsk til dansk,
så brugerne lettere kan finde frem til engelske digitale materialer.
AI – OGSÅ KALDET KUNSTIG INTELLIGENS – spiller
en vigtig rolle i DBC’s søgeplatform. I 2022 gennemførte DBC et projekt, som havde fokus på at gøre det
nemmere for biblioteksbrugerne at finde engelske
digitale materialer. Projektet blev lavet i samarbejde
med Det Digitale Folkebibliotek.
Det betyder, at søgning på dansk nu kan føre til visning af engelske digitale materialer. Forhåbningen er,
at det vil føre til en større eksponering af de engelsksprogede kilder, som mange brugere ikke ved eksisterer eller ikke opdager, når de begynder deres søgning
på dansk.
Engelske digitale materialer har kun emneord på
engelsk og ikke på dansk. Hvis man søger efter
et emne på dansk, så dukker de engelske digitale
materialer altså ikke op i søgningen.
I alt har 5,3 millioner engelske materialer fået tilføjet
8,8 millioner emneord. De nye emneord er dog ikke
tilføjet de bibliografiske poster, men derimod søgeplatformen Simple Search. Det betyder, at det kun
virker, hvis man benytter Simple Search. På nuværende tidspunkt er det Beta.bibliotek.dk og folkebibliotekernes kommende hjemmesider. Simple Search udstilles i FBI-API, som giver adgang til data og funktionalitet
i den fælles biblioteksinfrastruktur.
DBC har derfor lavet en ordbog, der oversætter
emneord fra engelsk til dansk. Med udgangspunkt i
udvalgte kilder har vi brugt maskinoversættelse til at
lave ordbogen og efterfølgende tilrettet den manuelt.
Ordbogen indeholder 7.537 emneord. De engelske
digitale materialer har til slut fået tilføjet
de nye danske emneord.
Glaciers
Gletsjere
Quality of life
Livskvalitet
Colonialism
Kolonialisme
19