224035 DV 02 juni 2024 N - Flipbook - Side 35
GENSYNSTRÆF
Gensynstræf i ”den grønlandske familie”
AF GERTH SLOTH BERTHELSEN OG MADS RASMUSSEN
Den 19. november var der gensynstræf i Kastellet for tidligere deltagere i Veteranprojekt Grønlands tilstedeværelsesdele i Grønland samt personer knyttet til foreningens
virke – det vi i daglig tale kalder ”den grønlandske familie”.
Arrangementet var en anerkendelse af formandskabets arbejde for veteransagen i
Grønland og støtten til veteraner i Danmark
gennem de sidste syv år. Maria Hansen, The
Baton, samt Gabriel ”Gaba” og Birgit Schmidt
var initiativtagerne til arrangementet, der
blev gennemført med støtte fra Danmarks
Veteraner.
Træffet skulle være en overraskelse til foreningens formand, Gerth Sloth Berthelsen,
så de fleste af de 24 deltagere mødtes indledningsvis ved Norgesporten, hvorfra vi gik
ud på Langelinie til mindebusten for Ejnar
Mikkelsen - én af Danmarks store polarforskere.
Næstformand Mads Rasmussen fortalte historier fra Mikkelsens ophold i Nordøstgrønland.
Fra busten kunne man se over til skulpturen
”Isbjørn med unger” på Langeliniekajen,
hvor formanden for Grønlands Veteraner,
Rasmus Lohse, gav historien om skulpturen,
der står som vartegn for Grønland.
Herefter gik turen tilbage til Monumentet for
Danmarks Internationale Indsats siden 1948,
Ved Mindemuren.
hvor foreningens formand ledsaget af landsformand Niels Hartvig Andersen og Maria
Hansen stødte til selskabet. Overraskelsen
lykkedes, og gensynsglæden var stor.
Arrangementet indledtes med kranselægning ved Monumentet. Formændene for
Veteranprojekt Grønland og Grønlands Veteraner lagde en krans, doneret af Danmarks
Veteraner, fra de respektive foreninger. Der
blev blæst ”Danmarks sidste Honnør” samt
holdt ét minuts stilhed til ære for mindet om
de 111 navne indskrevet på Monumentet.
Senere samledes selskabet i salen over Kastellets cafeteria, der altid danner en fin og
værdsat ramme for diverse arrangementer.
Efter værternes velkomst gik vi til bords og
nød en mildt sagt ganske god frokost.
Under frokosten var der taler af bl.a. landsformanden, de deltagende veteraner fra tilstedeværelsesdelene i Grønland, formanden
for Grønlands Veteraner samt via face-time
foreningens ”grønlandske moder”, Erla
Vinther i Nuuk.
Niels Hartvig Andersens tale var meget nærværende, og bar landsformandens anerkendende og personlige præg. Han opfordrede
foreningen til at indføre gensynstræffet som
en årlig begivenhed med henblik på at fast-
holde det særlige sammenhold, der er skabt.
Afslutningsvis overrakte landsformanden
Danmarks Veteraners skjold til foreningen
som anerkendelse for foreningens langvarige arbejde med at støtte andre veteraner i
såvel Grønland som Danmark.
Efter lidt mere selskabelighed holdt Henrik
på vegne af de deltagende veteraner fra
tilstedeværelsesdelene sin tale, hvilket var
yderst værdsat. Han bekræftede værdien for
veteranerne og ikke mindst det efterfølgende sammenhold og netværk.
Rasmus Lohse beskrev betydningen af det
langvarige samarbejde mellem Grønlands
Veteraner og Veteranprojekt Grønland. Som
anerkendelse for samarbejdet og den fælles
indsats overrakte Rasmus Lohse Grønlands
Veteraners to første æresmedlemsskaber til
formanden og næstformanden for Veteranprojekt Grønland
Senere fik vi et opkald fra Grønland. Erla
Vinther ringede på vegne af den grønlandske
del af familien. Dette vakte en særlig gensynsglæde hos de veteraner, der havde været med på turene til Grønland.
Formandskabet påtager sig hermed at gennemføre et nyt gensynstræf i 2024, således
at traditionen fæstnes reelt.
Fra frokosten.
Danmarks Veteraner | # 2 | 2024 | Side 35