224035 DV 02 juni 2024 N - Flipbook - Side 15
Fredericia
TEKST: ERIK PETERSEN. FOTO: VIBEKE OLIEL
TOTALFORSVARSUDSTILLING
I weekenden 19.-21. april dannede Fredericia
rammen om et par store arrangementer,
hvor Danmarks Veteraner og Veteranstøtten
præsenterede sig på bedste vis.
Ankomst og registrering.
I anledning af NATO’s 75 års jubilæum var
der med Folk & Sikkerhed som primus motor
arrangeret en stor totalforsvarsudstilling i
Margrethehallerne i Fredericia og ved Fredericia Havn.
Forvaret, herunder Hjemmeværnet, Beredskabet, leverandører til Forsvaret og mange
organisationer med relation til Forsvaret
udstillede deres materiel og tiltrak med de
mange publikumsvenlige aktiviteter rigtig
mange gæster over de tre dage.
Om lørdagen besøgte forsvarsminister Troels
Lund Poulsen og chefen for Forsvarsstaben,
generalløjtnant Kenneth Pedersen, udstillingen, hvor der også var musikalsk underholdning med Søværnets Tamburkorps og
Slesvigske Musikkorps.
Danmarks Veteraner og Veteranstøtten havde en meget fin stand, hvor bl.a. Museet for
Danmarks Veteraner solgte deres produkter
og orienterede om veteranarbejdet – godt
hjulpet af Kvindelige Veteraner samt Danmarks Veteraners foreninger Trekantområdet og Sønderjylland.
Frokost
Veteraner ved Fjorden.
Også Grønlands Veteraner og Veteraner ved
Fjorden gjorde sig flot bemærket, ligesom
der var udstilling af gamle militærkøretøjer
fra bl.a. Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening.
Som formand for aktivitetsudvalget bød Ole
Stokholm velkommen til de mange fremmødte, og der var korte orienteringer fra Familienetværket og Veteranrådgivningen, inden de
forventningsfulde børn begav sig ud i parken
til de mange forlystelser, der bl.a. bød på en
togtur rundt i hele området.
FAMILIEARRANGEMENT
Om lørdagen stod Veteranstøttens Aktivitetsudvalg for et stort familiearrangement
i Madsbylund-parken, hvor ca. 180 veteraner,
familie, børn og pårørende var mødt frem til
en oplevelsesrig dag i legeparken.
Arrangementet var et samarbejde mellem
Danmarks Veteraner og Veteranstøtten,
Familienetværket, Fonden Danske Veteranhjem og Fredericia Kommune.
Til frokost serveredes helstegt pattegris med
flødekartofler og dejlig salat – et herligt afbræk i aktiviteterne, der hurtigt blev genoptaget, så snart frokosten var sat til livs.
Der er ingen tvivl om, at netop denne type
aktivitet, der både er for veteraner, børn og
pårørende, er meget populær og giver familierne en fælles oplevelse.
Mange benyttede også lejligheden til efterfølgende at besøge udstillingen i Messecentret.
EN GOD WEEKEND
På den måde blev der tale om en rigtig god
weekend for de mange veteraner, børn og
pårørende.
Grønlands Veteraner.
Danmarks Veteraner og Veteranstøtten.
Danmarks Veteraner | # 2 | 2024 | Side 15