223083 DV 04 december 2023 N - Flipbook - Side 4
LEDER
Tak for et godt
veteran-år
Mange tak til vores Protektor, Hans Kongelige Højhed, Prins Joachim for den varme og
venlige Jule- og Nytårshilsen. Jeg er stolt
over, at Prinsen trods den fysiske afstand
mellem Danmark og USA fortsat tænker på os.
Jeg håber, at det i det nye år vil lykkes os at
få Prinsen til at deltage i et af vores arrangementer her i Danmark. De varmeste ønsker
om et godt og lykkebringende Nytår sendes
hermed på vegne af alle i Danmarks Veteraner til Prinsen og hele den kongelige familie.
NYE FORENINGER
Jeg glæder mig over, at der i dette nummer
af vores blad kan læses om to af vores nye
foreninger, nemlig Danmarks Veteraners MC
Touring og Team Veteran.
Deres medlemmer kommer vidt omkring i
både Danmark og USA, og der er helt sikkert
plads til flere medlemmer i begge foreninger
med de udfordringer, som de kan tilbyde.
Men det tegner godt for fremtiden. Se siderne 19-20 og 26-27.
ORIENTERINGSMØDER
Næstformanden, Carsten Rasmussen, og jeg
har her i efteråret haft fornøjelsen af at kunne mødes med Chefen for Veterancenteret,
Oberst Kim Simonsen, Direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Jannie
Torp Kjærgaard og Chefen for Forsvarsstaben, Generalløjtnant Kenneth Pedersen.
Ud over en gensidig orientering var hovedemnet den af Danmarks Veteraner foreslåede
evaluering af den nuværende Veteranpolitik.
Side 4 | Danmarks Veteraner | # 4 | 2023
EVALUERING
Vi ønsker, at evalueringen bliver så bred som
mulig, og at flest mulige aktører inden for
veteransagen får mulighed for at blive hørt
– altså ikke kun inden for Forsvaret. Vi vil
gerne se veteranpolitikken som en veteranpolitik, der giver lige vilkår for alle veteraner
og deres pårørende i hele Rigsfællesskabet.
Her er det særligt kommuner, regioner og øvrige statslige myndigheder, som bør medinddrages. Og vi synes ikke, at der er hastværk
med dette. Det skal gøres ordentligt, og man
bør også spørge de pårørende og om muligt
også de kommende veteraner om, hvad der
evt. skal til for, at de melder sig til international tjeneste. Vi er klar til at være med i dette
arbejde og stiller alle vores sociale medier til
rådighed, hvis dette måtte ønskes.
Et planlagt møde med Forsvarsministeren
medio november blev desværre aflyst. Det
har vi fuld forståelse for, men vi håber, at vi
inden julen 2023 får mulighed for at mødes
med ministeren for at drøfte samme emne.
TAK
Tak til alle, der i løbet af 2023 har hjulpet
og støttet os i veteranarbejdet, både økonomisk, men også fysisk i forbindelse med
vores mange aktiviteter. Uden jeres hjælp og
støtte kunne vi ikke opnå de fine resultater
og den gode effekt for veteraner og deres
pårørende. Vi tror selv på, at vi har gjort en
positiv forskel.
NYE MEDLEMMER
Når jeg ser tilbage på det forløbne år, kan
jeg med glæde konstatere, at vi forsætter
AF LANDSFORMAND
NIELS HARTVIG ANDERSEN
vores medlemsfremgang og antal foreninger
under Danmarks Veteraner. Det tegner godt
for fremtiden.
Der er flere foreninger, som p.t. forhandler
med os om en egentlig optagelse i Danmarks
Veteraner. Der skal fra begge sider klippes en
tå og hugges en hæl, men i den gode samarbejdsånd skal det nok lykkes til fælles gavn.
Sammen er vi stærke.
PARADER
Vi har i løbet af året for første gang nogensinde gennemført en parade på EU-dagen
den 9. maj for de ca. 2.200 veteraner, der har
været udsendt i EU-regi. En stor dag, som vi
også fremover vil markere, ikke mindst i Kastellet.
Markeringen af 70-året for Jutlandias hjemkomst i 1953 blev markeret med en stor parade i Kastellet. Det var også første gang, at
vi lavede sådant et stort arrangement. Jeg
modtog med stolthed en stor og flot plakette
fra den Sydkoreanske Minister for veteraner
og patrioter for Danmarks Veteraners indsats for fortsat at holde det gode samarbejde og den gode historie i live.
Stor var også glæden ved at se et nyt hold
veteraner, som for første gang stillede op på
denne dag. Fem udsendte med pårørende ud
af de 37 danskere, som har været udstatio-