Akustik whitepaper - Flipbook - Side 4
Det er altså efterklangstiden, der sætter dagsordenen, når vi ser på akustikken.
Er efterklangstiden lang, oplever vi, at lyden bliver til støj, da
lydbølgerne fra samme lydkilde vil ramme os flere gange.
Taler man f.eks. i et rum med lang efterklangstid vil de første talte
ord ikke nå at dø ud før det næste ord rammer lytteren. Ordene vil
løbe sammen, fordi lyden reflekteres rundt i lokalet og skaber den
lange efterklangstid.
Efterklangstiden afgøres af sekunderne det tager for lyden at falde med 60 dB efter lyden fra lydkilden er
stoppet. Det er denne faktor vi måler efter, når der skal vurderes på optimering af akustikken i forskellige
lokaler.
Hvorfor opstår lang efterklangstid?
Den lange efterklangstid opstår, når der ikke er tilstrækkeligt lydabsorberende materiale i rummet, så
lyden får frit spil og reflekteres på overfladerne i rummet i stedet for at finde ro.
Billede 1 fra højre: Lyden absorberes i det
lydabsorberende element.
Billede 2 fra højre: Lyden reflekteres på den hårde
overflade.
Helt teknisk ses der på absorptionskoefficienten, der angives ved alpha (a). Som udgangspunkt ønsker
vi, at et lydabsorberende element har en alpha-værdi på 1. Når værdien er 1 absorberes 100% af
lyden. Der er altså ikke noget lyd, der reflekteres tilbage i lokalet og skaber lang efterklangstid. Logisk
vil man derfor mene, at jo tættere på 1 alpha-værdien er for et lydabsorberende element, jo færre af
disse elementer er der behov for i rummet for at sænke efterklangstiden.
Det er til en vis grad også rigtigt.
Men ...
Det er kun så længe, man samtidig tager højde for for placeringen af de akustiske elementer og
rummets brug.
Det er herigennem, der virkelig kan reguleres på efterklangstiden og skabes lokaler i akustisk balance.
2