Årsberetning 17 (ARN) - Flipbook - Side 23
Klagesager 2017
Det tredje arrangement er et release party for Shaker Orange, som er et alkoholholdigt produkt. I markedsføringen på arrangementets Facebookside er anvendt et billede af et barn i småbarnsalderen. Anvendelsen af dette billede i markedsføringen er i strid med
retningslinjernes § 6, stk. 3, hvorefter markedsføringen aldrig må anvende modeller eller lignende, der er under 25 år eller ser ud til
at være under 25 år.
Alkoholreklamenævnet udtaler derfor kritik af Diskotek No. 5’s markedsføring. Diskotek No. 5 har 2 gange tidligere modtaget kritik
for overtrædelse af retningslinjerne. Nævnet finder, at den fortsatte markedsføring i strid med retningslinjerne er så skærpende
en omstændighed, at Nævnet har overdraget sagen til Forbrugerombudsmanden med anmodning om, at der foretages retslige
skridt mod Diskotek No. 5.
23