Det Danske Ølsprog - Flipbook - Side 21
Mørke belgiske ales
Fyldig alkohol og rig på komplekse frugtige og til tider
krydrede aromaer. Stor sødme og mild bitterhed. Det
er søde øl, men i balance. Bitterheden fra humlen
spiller altid en underordnet rolle. Aromaerne er
chokolade, svesker, dadler, rosiner, kaffe, lakrids,
portvin, banan, nelliker og peber. Til de mørke
belgiske ales kan regnes brune, dubbel, de stærke
mørke ales, en række klosterøl og flere af trappistøllene.
Hvede øl
Den bayerske weissbier/weizen og den belgiske wit
bier er de to hovedkategorier indenfor hvede øl. Den
bayerske version er cremet, sød og med aromaer
af nelliker, banan, vanilje og citrus. En wit bier er
mere syrlig og sprød end den bayerske søsterøl.
Aromaerne er koriander, appelsinskal, nelliker, vanilje,
lime og blomster. Bitterheden fra humlen er meget
beskeden. Masser af skum og kulsyre. Andre hvede
øl er kristalweizen , weizenbock, dunkel weissbier, og
berliner weisse.