Det Danske Ølsprog - Flipbook - Side 19
Pilsnerøl
Lyse undergærende øl er de mest populære øltyper i
verden med pilsneren som kongen. Den let drikkelige
pilsner har en beskeden smag af malt, en spinkel
sødme, en fin krop og minimalt med humle. Men
pilsnere og andre typer lyse lagerøl kan også være
maltrige, fede og smøragtige med et potent skud
aroma og bitterhed fra humlen. Aromaerne er
malt, korn, hø, græs, kiks, ristet toast, og blomster.
Toner af lyse frugter kan forekomme. Gruppen af
lyse lagerøl omfatter også typerne helles bock ,
dortmunder, helles, kellerbier. Det er også i denne
gruppe, at de alkoholfrie øl ofte befinder sig, fordi de
efterstræber smagen af pilsner.
Wienerøl
I Danmark er wienerøl bedst kendt under navnet
’classic’. Märzen og oktoberfestøl er andre
betegnelser for wienerøl, som dækker over ravrøde
eller kobberfarvede øl, som er lidt mere runde, let
drikkelige og søde i forhold til lyse lagerøl, og de
har rigeligt med smag af let ristet malt og karamel.
En ren, enkel øl uden den store smag og aroma fra
humlen andet end en urteagtig tone. En ’tørstslukker’.