Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 51
Dette ændrer imidlertid ikke ved, at Alkoholreklamenævnet har påvirket de erhvervsdrivende til en højere grad af etik i markedsføringen af alkoholholdige produkter, og
at nævnet gennem sin virksomhed medvirker til at sikre, at dette niveau fastholdes.
Som det blev sagt i Betænkning 1457/2005 s. 203: Erfaringerne med dette håndhævelsessystem har hidtil været særdeles gode.
”
”
NOTER
1.
Ifølge Alkoholreklamenævnets hjemmeside er ”det kendetegnende ved samregulering [er], at der er tilknyttet et håndhævelsessystem til regelsættet, og at denne håndhævelse forestås af et uafhængigt organ, hvori
indgår erhvervs- og forbrugerinteresser”. Ifølge gengivelsen s. 200 i Betænkning nr. 1457/2005 om markedsføring og prisoplysning (af Erhvervsministeriets begrebsanvendelse) dækker begrebet samregulering
derimod ”over lovgivning, hvori kompetencen til at udarbejde regler på et bestemt område er delt mellem offentlige myndigheder og fx private branche- og interesseorganisationer”. Samme kilde lader private
klage-og ankenævn være omfattet af begrebet selvregulering og anfører retningslinjer for markedsføring af
alkoholholdige drikkevarer som et eksempel på selvregulering.
2.
Jf. generelt Erhvervsministeriets publikation: Brug af alternative reguleringsinstrumenter (december 2000)
og særligt i markedsføringssammenhæng Betænkning nr. 1457/2005 om markedsføring og prisoplysning
kapitel 9.
3.
Citeret fra ICC’s kodeks for reklame og markedskommunikation, nærmere bestemt indledningens fremhævelse af fordelene ved selvregulering og de angivne formål med ICC kodeks.
4.
Jf. 1974-lovens § 15, stk. 2, og 1994-lovens § 16, der er videreført som 2005-lovens § 23.
5.
Jf. Forbrugerkommissionens betænkning II (nr. 681/1973) s. 18.
6.
Jf. 1994-lovens § 17. Se nu 2005-lovens § 24. EU-lovgivningen lægger stor vægt på adfærdskodeksregulering, jf direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis art. 10 med betragtning 19, hvoraf bl.a. fremgår:
”Den kontrol, som indehavere af kodekser udøver på nationalt plan eller EF-plan for at eliminere urimelig
handelspraksis, kan overflødiggøre iværksættelsen af administrative eller retlige foranstaltninger og bør derfor fremmes. Med henblik på at tilstræbe et højt forbrugerbeskyttelsesniveau kan forbrugerorganisationerne
underrettes om og inddrages i udarbejdelsen af adfærdskodekser.”
7.
Se nærmere Caroline Heide-Jørgensen: Reklameret (2008) s. 419ff. Sagen var anlagt af Landsudvalget for
Loyal Handel som mandatar for Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører i Danmark).
8.
Bestemmelsen er strafsanktioneret, jf. § 30, stk. 3.
9.
Se nærmere Caroline Heide-Jørgensen: Reklameret (2008) s. 488ff.
10.
Repræsenteret af Fællesudvalget af 1. marts 1917.
11.
Den reviderede aftale er gengivet i Forbrugeromudsmandens Beretning 1977-78 s. 23f. Det fremgår bl.a.
at Folketingets retsudvalg havde vist interesse for sagen.
49