Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 47
forhold, at adgang og udskænkning kun blev tilbudt personer, som var fyldt 18, fandtes ikke at ændre ved, at markedsføringen var rettet mod børn og unge. Kampagnen,
som indeholdt et tilbud om ubegrænset alkohol i en halv time, fandtes desuden at
være påtrængende og særligt overtalende, samt opfordrede til umådeholdent forbrug.
Tilsvarende fandt man, at et pubcrawl-arrangement opfordrede til massiv indtagelse
af alkohol, og at markedsføringen derfor var i strid med retningslinjerne (2007). I
reklamen anvendtes udsagn som Just drink and crawl with us , og at overtrædelse af
visse regler ville medføre våde afstraffelser . Nævnets kritik vedrørte markedsføringen,
men man fandt ikke, at arrangementet som sådant var i strid med retningslinjerne.
”
”
”
”
Nævnet har behandlet en del sager, som har vedrørt markedsføring af sportstøj med
bryggerilogoer over for børn og unge. Eksempelvis bør markedsførte fodboldtrøjer
med bryggerilogo efter nævnets praksis ikke sælges i børnestørrelser. Også i tilfælde,
hvor børn i en webshop har været afbildet med tøj påtrykt et bryggeris logo, har
nævnet fundet retningslinjerne overtrådt (2003).
I en række sager, hvor logoer er brugt, har det vist sig, at logo-ejeren ikke har været
direkte involveret i den pågældende markedsføring. Således f.eks. i forbindelse med
brug af alkohol-logoer i sportsklubber, på gymnasier og i sociale medier (Facebook),
samt i et tilfælde, hvor eksterne markedsføringskonsulenter havde placeret en reklamestander i nærheden af en folkeskole. I flere sager har nævnet fundet anledning til
at indskærpe, at ejeren af et varemærke er ansvarlig for licenseret brug af varemærket.
3.1.2. SPORT
Efter regelsættets punkt 6 må markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer ikke
forbindes med sport og idræt. I en sag udtalte nævnet kritik af, at et bryggeri havde
brugt spillere i markedsføringen af øl (2009). Nævnet bemærkede, at der generelt
skal udvises stor agtpågivenhed, når sportsstjerner anvendes i markedsføringen, idet
disse ofte tillige kan være rollemodeller for børn og unge eller kan efterlade indtryk
af, at et vist forbrug kan give succes. Nævnet fandt dog, at det var en formildende
omstændighed, at der ikke var tale om specifik produktmarkedsføring.
45