Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 35
Set fra erhvervslivets synspunkt kan aktiv medvirken til samregulering (ligesom f.
eks. samarbejde med forbrugerorganisationer) bl.a. bidrage til at skabe, øge og fastholde forbrugertilliden og beskyttelsen af de enkelte virksomheders goodwill og omdømme
samt minimere behovet for detaljeret statslig og/eller mellemstatslig lovgivning og regulering .3 Anlægges et statslig regulatorsynspunkt, kan fordelene ved aktiv medvirken af
repræsentanter for de berørte erhvervsinteresser i opstilling, præcisering, udvikling
og/eller håndhævelse af adfærdsnormer navnlig bestå i, at reguleringen udformes og/
eller effektueres i lyset af disses særlige indsigt i tekniske forhold og branchekendskab i øvrigt, og at (repræsentanter for) de virksomheder, der er undergivet regulering, engagerer sig i opgaven og påtager sig et medansvar for dennes indhold og/
eller gennemførelse. Hertil kommer bl.a. de ressourcemæssige besparelser, der kan
være forbundet med at ’outsource’ opgaver, som ellers skulle varetages af offentlige
myndigheder.
”
”
”
”
”
”
Med den første markedsføringslov af 1974 etableredes et generelt offentligt administrativt tilsyn på markedsføringsområdet, Forbrugerombudsmandsinstitutionen,
med dertil hørende retligt sanktionsapparat. Loven betonede imidlertid også samreguleringsaspektet, navnlig gennem lovfæstelse af et forhandlingsprincip.4 I samme
retning pegede det forhold, at anvendelsen af generalklausulen om ’god markedsføringsskik’ i lovens § 1 forudsattes at ske i lyset af bl.a. ICC kodeks og lignende
branchevedtagelser.5 Samreguleringsaspekterne er ved de senere revisioner af loven
udbygget med navnlig regler om Forbrugerombudsmandens udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer efter forhandling med de berørte erhvervs- og forbrugerorganisationer.6
2. SAMREGULERING AF ALKOHOLREKLAME SIDEN 1974
Alkoholreklame har været omfattet af markedsføringslovens almindelige regler siden
1974-loven, dvs. er fuldt ud omfattet af Forbrugerombudsmandens kompetence.
Generalklausulen i lovens § 1 (’god markedsføringsskik’) er ikke i sig selv specielt
oplysende (heller ikke) med hensyn til, hvad der gælder om alkoholreklame. Ejheller ICC-kodekset bidrager særligt til at præcisere generalklausulens rækkevidde på
33