Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 30
dannedes så Håndhævelsesudvalget, der senere fik det mere mundrette navn Alkoholreklamenævnet.
I starten var der lidt problemer med at afgrænse og fordele sagerne mellem nævnet og
Forbrugerombudsmanden, men der har nu i en årrække været et godt samarbejde og
arbejdsdeling omkring håndteringen af reklamer for alkohol. Branchen har en oplagt
interesse i at være med til at holde justits med en undertiden lidt for kreativ markedsføring. Alternativet er jo hård lovgivning, og dengang som nu er der nærmest
nul-tolerance i Folketinget i forhold til overskridelse af retningslinjerne, især når det
gælder børn, trafik og sport.
Og alkoholindustrien gør klogt i til stadighed at passe på. Der er ikke langt til skrappere regler, hvis Folketinget vurderer, at brancherne ikke selv kan holde justits.
NYE TYPER SAGER
Og det kan være svært at holde justits, for mediebilledet og markedsføringen har
ændret sig over tid. Tidligere var det først og fremmest traditionelle reklamer i trykte
medier, TV og outdoor reklamer, som Alkoholreklamenævnet beskæftigede sig med.
I de senere år er problematikker vedr. selve produktet (f.eks. alkoholsodavand) rettet
mod unge samt markedsføring og udskænkning på diskoteker fx i forhold til happy
hour kommet til. Reklamer rettet mod unge og mere eller mindre direkte opfordring
til overforbrug i forbindelse med diskotekskampagner. Et tredje problemfelt for Alkoholreklamenævnet er at få importører eller producenter, der ikke er medlemmer
af de organisationer, der deltager i Alkoholreklamenævnets arbejde, til at rette ind.
Cult er et eksempel på dette. Det er da også især på disse områder, jeg ser fremtidens
udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af reglerne.
Spørgsmålet er, om Alkoholreklamenævnets sanktionsmuligheder er stærke nok.
Nævnet kan udtale kritik. Afgørelserne offentliggøres på nævnets hjemmeside. Og
i særligt grove og gentagne tilfælde offentliggør nævnet afgørelserne via pressemeddelelser. Vi mener, at tiden er løbet fra, at nævnet kun offentliggør via pressemedde-
28