Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 28
BENEDICTE FEDERSPIEL var i en årrække direktør
for Forbrugerrådet, hvor hun siden år 2000 har været
chefkonsulent. Hun er cand. jur. og var en af medstifterne
af Alkoholreklamenævnet. Frem til 2008 var hun
Forbrugerrådets repræsentant i nævnet.
I
SLUTNINGEN AF 1990’ERNE var der igen en stigende kritik af markedsføringen af alkohol. I Forbrugerrådet havde jeg i flere omgange været med til at
forhandle frivillige retningslinjer for alkoholreklamer på plads med producenterne. Men reklamebureauer og producenter gik i mange tilfælde helt til stregen
i forhold til retningslinjerne – i nogle tilfælde også et godt stykke over den.
Omkring dette tidspunkt kastede Forbrugerombudsmanden håndklædet i ringen.
Det drejede sig konkret om forskellige indstillinger til alkohol og trafik, men også om
Carlsbergs reklamer med en laber (og nøgen) dame i brusebad bag en dugget rude.
De fleste udlagde det som om, Forbrugerombudsmanden var puritansk og bornert. I
virkeligheden var det et helt andet sted skoen trykkede. Ifølge retningslinjerne måtte
der ikke optræde personer under tredive år i reklamerne. Og pigen var under 30 år
gammel. Det hjalp heller ikke på det, at Carlsberg derefter for at provokere anvendte
en nøgen fyr i stedet. Reklamen var endnu et eksempel på, at branchen ikke overholdt de regler, som den selv havde siddet i Forbrugerrådets kontor og underskrevet.
P O L I T I S K D E B AT
Det var ikke kun Forbrugerombudsmanden, der var træt af problematiske reklamer
for alkohol. De førte også til debatter i Folketinget. Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Sundhedsministeriet mente, der måtte gøres noget. Efter flere forhandlinger med mange organisationer og med især Erhvervsministeriet som fødselshjælper
26