Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 24
FOTO: A JØNSSON/POLFOTO
EJVIND SANDAL, Advokat (H), Formand for
Alkoholreklamenævnet siden dets oprettelse. Tidligere
formand for Pressenævnet.
G
OD MARKEDSFØRINGSSKIK ER en ubestemt størrelse, der hele
tiden udvikler sig – ikke kun ved tilblivelsen af nye medier, men tillige
gennem befolkningens accept af, hvad der tolereres i det offentlige rum.
Efter 10 år med de oprindelige retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer besluttede Alkoholreklamenævnet derfor i 2010 at opdatere
disse.
Erfaringerne viser, at Alkoholreklamenævnet effektivt medvirker til at regulere markedsføringen af alkohol, og at nævnets afgørelser bliver efterlevet. Erfaringerne viser
samtidig, at retningslinjerne i høj grad er blevet en integreret del af erhvervslivets
markedsføring, idet den sker med en stadig højere grad af omtanke og aktivt medansvar.
Det er vigtigt for Alkoholreklamenævnet, at retningslinjerne afspejler den praksisudvikling, der er sket. Der er derudover sket en stor udvikling inden for selvregulering
i EU, blandt andet i forbindelse med arbejdet i Kommissionens EU Alcohol and
Health Forum. Dette arbejde har medført stigende krav til selvreguleringens indhold, hvilket ligeledes er imødekommet i revisionen.
Retningslinjerne er blevet forenklet og dermed gjort lettere forståelige for forbrugere
og erhvervsdrivende, ligesom bemærkningerne er reviderede, således at de alene fungerer som vejledning til retningslinjerne, og ikke som retningslinjer i sig selv.
22