Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 19
STK. 2
STK. 3
STK. 4
Markedsføringen må aldrig anvende personer, der på grund af deres unge
udseende giver indtryk af, at unge mennesker drikker alkoholholdige drikkevarer.
Modeller, skuespillere og lignende, der anvendes i markedsføringen skal være,
og se ud til at være, mindst 25 år.
Markedsføringen må derudover aldrig finde sted i medier, hvor over 30 % af
publikum er, eller med rimelighed vurderes at være, børn og unge.
BEMÆRKNINGER
TIL § 2
Retningslinjerne udgør etiske minimumsstandarder, hvorfor der ved fortolkning af retningslinjerne både skal tages hensyn til disses ordlyd og ånd.
Retningslinjerne finder anvendelse uanset hvilken erhvervsdrivende, der har
iværksat markedsføringen eller leveret indhold til markedsføringen. Virksomheden er således omfattet af retningslinjerne, uanset om virksomheden selv, en
underleverandør, forbrugere eller andre har offentliggjort markedsføringen.
Retningslinjerne er underlagt virkningslandsprincippet, hvilket medfører, at
al markedsføring, der er rettet mod det danske marked, eller der har virkning
på det danske marked, er underlagt principperne i disse retningslinjer.
Grænsen for hvilke alkoholholdige drikkevarer, der er omfattet af nærværende
retningslinjer, følger af Forbrugerombudsmandens retningslinjer fra 1990,
hvor der gjaldt en generel undergrænse på 2,8 volumenprocent alkohol.
Ved markedsføring forstås også brug af producentnavn eller logo for virksomheder, hvis man almindeligvis forbinder navnet eller logoet med produktion,
salg eller distribution af alkoholholdige drikkevarer. Det vil dog være muligt
17