Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 11
sige aspekter forbundet med brugen af produktet. Derfor er et af budskaberne fra
sundhedsmyndighederne, at alkohol skal omgås med varsomhed.
Denne omstændighed må nødvendigvis spille ind ved vurderingen af, om en alkoholreklame er i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. En reklame for alkohol må fx ikke opfordre til et overdrevent forbrug eller
give det udseende af, at indtagelse af alkohol er sundt eller kan forbedre ens evner
på forskellig vis, og markedsføring af alkoholholdige drikkevarer må aldrig rette sig
mod børn og unge.
Disse særlige forhold og samspillet med markedsføringsloven er der taget højde for
i Retningslinjerne for markedføring af alkoholholdige drikkevarer, som nu har 10 års
jubilæum.
”
”
Det er mit indtryk, at retningslinjerne har fungeret godt i de 10 år, der nu er gået, og
at langt de fleste virksomheder, der har fået kritik fra Alkoholreklamenævnet, retter
ind. Retningslinjerne er et eksempel på, hvordan selvregulering kan udføres på en
fornuftig, konstruktiv og aktiv måde.
I lovbemærkningerne til markedsføringsloven, der trådte i kraft juli 2006, er det
anført, at de særlige retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i
praksis har vist sig at fungere smidigt og effektivt.
I 2008 indgik Forbrugerombudsmanden en sagsbehandlingsaftale med Alkoholreklamenævnet, hvor bl.a. snitflader i behandlingen af sager om markedsføring af alkoholholdige drikkevarer er fastsat. Der er tale om udarbejdelse af en fælles forståelse,
som blandt andet sikrer, at Alkoholreklamenævnet og Forbrugerombudsmanden
orienterer hinanden om behandling og udfald af sager vedrørende markedsføring af
alkohol.
Aftalen og alkoholretningslinjerne indskrænker ikke Forbrugerombudsmandens
kompetence til at gribe ind over for alkoholreklamer i medfør af markedsføringslo-
9