Polaris - Flipbook - Side 3
Undervisning
- fuld fagrække til alle
Vi har høje ambitioner på vores elevers
vegne og er bevidste om vores ansvar for
at hjælpe eleverne bedst muligt videre i
uddannelsessystemet efter deres afsluttende eksamen. Vi tilbyder undervisning
i alle de fag, der er nødvendige for at
tage en afsluttende eksamen. Vores elever undervises af linjefagsuddannede
lærere, og de går op til alle folkeskolens
afgangsprøver.
Mange af vores elever har oplevet perioder med fravær på grund af skolevægring, før de starter på Polaris. Derfor
er det ikke usædvanligt, at vores elever
har faglige huller.
Vi tilrettelægger hver elevs undervisningsforløb særligt ud fra den enkeltes
behov, kompetence og niveau. Den enkelte elevs forløb planlægges altid i samspil mellem lærer, pædagog og psykolog.
Undervisningen foregår i mindre klasser
med op til 8 elever. I hver klasse er der
en lærer og en pædagog.
Undervisningen foregår i en struktureret
hverdag i forudsigelige rammer. Samtidig
ved vi, at de unges dagsform er afgørende for deres formåen. Derfor møder vi
altid eleverne der, hvor de er, og afstemmer forventninger og krav ud fra vores
løbende vurderinger. Det sikrer, at vores
elever udvikler sig og skaber gode faglige
resultater.
FRA SKOLEVÆGRING
TIL SKOLEGANG
Vi tilbyder en målrettet indsats til
elever, der er skolevægrende eller
særligt behandlingskrævende. Vi
tilbyder at starte brobygningen til
skolen i hjemmet med opsøgende
voksenkontakt og arbejder hen
imod at indsluse eleven i vores
skole, når eleven er klar til det.
rentieret
Vi tilbyder diffe
eleverne
or
hv
undervisning,
fra deres
ud
ist
rv
bliver unde
dsætninger.
niveau og foru
3