Kompasset - Flipbook - Side 3
Undervisning
- fuld fagrække til alle
På Kompasset opfylder vi de samme krav
til fag, timetal, læringsmål, elevplaner,
afgangsprøver og test, som almene
folkeskoler gør. Vi tilbyder undervisning i
alle de fag, der er nødvendige for at tage
en afsluttende eksamen, og vores elever
undervises af linjefagsuddannede lærere.
Undervisningen foregår i mindre klasser
med omkring otte elever, og vi har en høj
normering, så der typisk er én medarbejder pr. 2½ elever. Vi har høje ambitioner
på vores elevers vegne. For at sikre, at
vores elever skaber gode faglige resultater, tilrettelægger vores lærere og psykologer hver elevs undervisningsforløb ud
fra den enkeltes individuelle behov, kompetence og niveau. Vi har en høj normering af medarbejdere, som alle har stor
erfaring med elevernes problematikker.
Social træning i trygge rammer
Kost og bevægelse er et særligt fokus på
Kompasset. Vi spiser varm og sund frokost hver dag, og vi er opmærksomme på
den enkelte elevs ernæring. Vi har fokus
på at gøre måltidet til en god fællesoplevelse. Bevægelse er en integreret del af
dagen. Vi går ture ved den nærliggende
Damhussø, spiller fodboldkampe og anvender jævnligt skolens svømmehal.
Derudover inddrager vi det omkringliggende samfund ved at tage på ture til
idrætsfaciliteter, besøg på museer eller
til Behandlingsskolernes egen besøgsgård ved Holbæk. Turene giver gode
oplevelser og mulighed for træning af
sociale færdigheder i det offentlige rum.
3