Chrysalis Stenløse - Flipbook - Side 3
Undervisning
- fuld fagrække til alle
På Chrysalis opfylder vi de samme krav
til fag, timetal, læringsmål, elevplaner,
afgangsprøver og test, som almene folkeskoler gør. Vi tilbyder undervisning i
alle de fag, der er nødvendige for at tage
en afsluttende eksamen, og vores elever
undervises primært af linjefagsuddannede lærere eller lærere med undervisningskompetence i faget.
Vi er ambitiøse
Undervisningen foregår i mindre klasser
på omkring otte elever, og vi har høje
ambitioner på vores elevers vegne. For
at sikre, at vores elever skaber gode
faglige resultater, tilrettelægger vores
lærere og psykologer hver elevs undervisningsforløb ud fra den enkeltes individuelle behov, kompetence og niveau.
Vi har en høj normering af medarbejdere, som alle har stor erfaring med elevernes problematikker.
Vi inddrager det omkringliggende samfund ved at tage på ture til idrætsfaciliteter, besøg på museer eller til Behandlingsskolernes egen besøgsgård ved
Holbæk. Turene giver gode oplevelser og
mulighed for træning af sociale færdigheder i det offentlige rum.
FRA SKOLEVÆGRING
TIL SKOLEGANG
Vi tilbyder en målrettet indsats til
elever, der er skolevægrende. Vi
tilbyder at starte brobygningen
til skolen i hjemmet med
opsøgende voksenkontakt og
højere normering i mindre,
afskærmede grupper. Indsatsen
kan visiteres særskilt. Læs mere
om vores skolevægringstilbud
Vendepunktet på
www.behandlingsskolerne.dk
3