Retrieveren 2-24-web - Flipbook - Side 20
20
❰ 2/6 2024
”På prøvedagen blev jeg taget godt imod, jeg følte mig
meget velkommen. Prøvelederen præsenterede mig som
spritny til de andre, og det var faktisk virkelig dejligt. Da vi
spiste morgenmad og gennemgik dagens program, besluttede jeg mig for at holde mig til en gammel overlægestrategi: man skal ikke lære mere end tre nye ting om dagen;
man kan ikke huske mere. Der var simpelthen hele sætninger, som jeg ikke forstod. Et ord som parole er fx ikke
et ord jeg stødt på før. ”Den ruller i munden” om hund og
dummy – hvad mener de? Det var sjovt at være midt i så
ukendt et miljø, der er meget at lære”, fortæller Pia.
”Alle var søde, men jeg var meget fascineret af dommeren
på min post. Hun var så pædagogisk og forsøgte at skabe
ro, også for de hundeførere, der var meget nervøse. Det
er fedt, at hundeførerne får feedback på posten. Hun var
skarp på en kærlig måde”, siger Pia.
”Og så er jeg overrasket over den formelle tilgang, der er
på prøven. Parolen, hatten af når prøvelederen taler, hen
og giv hånd, når man kommer til posten osv. Det er der
noget meget fedt i! Dejligt, at der er gode traditioner, man
holder fast i”, fortæller Pia.
”Nu har jeg set 54 hunde på forskellige niveauer, og jeg
har fået så meget mere at sammenligne mig selv med, ja,
Prøvelederassistent, Christel Teglers, i den nye ”velkommen-vest”.
Uddannelse og socialt samvær er vigtige ingredienser for at fastholde
og tiltrække vores frivillige instruktører. Her til uddannelsesdag i april
2024.
I forgrunden instruktør, Jesper Tjørnhøj Rosenkrantz, og bagved
instruktørassistent, Marianne Kock.
så meget mere at holde min egen træning op imod. Hold
kæft, hvor lærte jeg meget af det”, fortæller Pia.
”Og det er også først nu, at jeg er blevet opmærksom på,
at jeg ikke “bare” går til hundetræning, men at jeg “går til
hund”. Altså at det er en slags sport ligesom ridning fx. Og
at træne hund jo faktisk er noget, man kan dele med andre
og have et fællesskab omkring. Jeg har nok tænkt, at den
slags hundetræning kun var for jægere osv., men det tror
jeg ikke længere”, siger Pia.
Foto: Marianne Bolvig