Retrieveren 2-24-web - Flipbook - Side 19
6
2/6 202 4
❱
19
Små skridt skal holde os på sporet
”Vi kommer ikke i mål i år og heller ikke i 2025”, fortæller
regionsleder Pia Bielefeldt. ”Men vi arbejder hele tiden
med konkrete opgaver, der skal gøre os bedre til at tiltrække og fastholde frivillige i regionen.
”Det er faktisk regionsledelsens vigtigste opgave at sørge
for, at ingen drukner i nye opgaver og alligevel sikre, at vi
rykker fremad. Og den balance har vi stort fokus på. Vi er
jo alle frivillige – også dem, der skal udføre disse opgaver”, siger Pia. ”Derfor tager vi små skridt, men vi kan hele
tiden se resultater.”
”Hvis jeg skal fremhæve nogle af de ting, vi har rykket på
med vores frivillige-indsats i 2024, så startede vi med at se
på, hvordan vi modtager frivillige (se faktaboks). Men vi har
også fået stablet ”Åbent klubhus” på benene, som vi afholder en gang om måneden. Vi har lavet en frivilligfolder, en
”velkommen-vest” og en assistent-ordning på alle nøglefunktioner samt en introduktionsside for nye frivillige på
hjemmesiden”, slutter Pia Bielefeldt.
Hvordan modtager I nye frivillige?
Det første møde er vigtigt. Derfor er det en god idé, at
regionen har en plan for, hvad der skal ske, når en frivillig melder sig eller møder op i regionen for første gang.
Sæt emnet på regionsledelsens dagsorden, drøft fx:
- Har vi en hovedansvarlig, som nye frivillige kan henvende sig til?
- Er vi klar, hvis en ny frivillig melder sig?
- Hvem følger op og hvor hurtigt?
- Har vi en velkomst- eller introduktionsplan for nye frivillige?
- Er der plads til, at nye frivillige kommer med nye
ideer til aktiviteter eller metoder?
- Er det nemt at være ny hos os?
- Er der plads til alle hos os nu? Skal der være det, og
hvad skal der til?
Inspiration: Frivillig.dk
Mød Pia, hun er vores nye frivillige
Hvordan er det at være ny frivillig i vores klub? Hvad er
svært, let – og overraskende?
Vi har mødt tre frivillige på deres første job som frivillige
på prøver i Region Nordsjælland.
Her kan du læse det første interview med Pia. De to andre
kan du læse på vores hjemmeside.
Pia Lebeck Frederiksen, var hjælper til UWT i Nordsjælland, marts 2024.
Pia har været medlem af DRK siden 2023, og hun havde
ikke selv tænkt på at blive hjælper.
”Jeg går til træning med min første hund, Nuka, og der
spurgte instruktøren mig, om jeg havde lyst til at hjælpe
til en prøve. Jeg anede ikke, hvad jeg sagde ja til”, fortæller Pia.
”Jeg blev kontaktet af prøvelederen, der spurgte mig, om
jeg tilfældigvis var gammel håndboldspiller. Det er jeg
ikke! Nå, jamen så lad os mødes, og se om du kan kaste
en dummy, svarede hun. Så havde jeg mareridt i tre dage!
Jeg løb ud og købte en dummy, som jeg kastede op i mine
træer i baghaven. Men det gik nu fint, da jeg mødte prøvelederen nogle dage senere. Så vi besluttede, at jeg godt
kunne klare at være kaster på prøven”.
Det skal altid være hyggeligt at tage en tjans som frivillig!
Fra venstre: Lea Thomsen, Pia Bielefeldt og Berit Marie Jørgensen.