Retrieveren 2-24-web - Flipbook - Side 18
18
❰ 2/6 2024
Folder, der fortæller om
frivilligeopgaverne hos os.
Folderen udleveres på vores
træningshold, på prøver, til
møder mm
Vi skal alle gøre os umage for at
tiltrække og fastholde frivillige
Vi tigger, vi truer, og vi råber på hjælp, når vi skal afvikle aktiviteter i regionerne. ”Ingen hjælpere – ingen
prøve”, kan somme tider være overskriften i et opslag på en regions Facebookside. Men der skal meget mere
til end et Facebookopslag og en flaske portvin, som tak for hjælpen, hvis vi vil tiltrække og fastholde frivillige
kræfter i regionerne. Derfor har vi i Nordsjælland arbejdet med vores frivilligeindsats.
Af Lea Thomsen og Marianne Bolvig, Region Nordsjælland
I Nordsjælland tager vi det lange seje træk
Sidste år arbejdede vi i Region Nordsjælland for at skabe
en fælles strategi. Et af de vigtigste fokusområder i den strategi er, hvordan tiltrækker og fastholder vi vores frivillige?
Vi er ikke i mål. Slet ikke. Men vi er blevet klogere på, hvor
vi har udfordringer, og hvordan vi skal sætte ind. Og vi er
meget opmærksomme på, at dem, der skal skabe bedre
vilkår for de frivillige i vores region – de er også frivillige!
Interesse og fællesskab får frivillige til at
engagere sig
Alle foreninger råber på flere frivillige. Der er lavet en del
undersøgelser, der ser på, hvordan vi tiltrækker og fastholder frivillige. Derfor ved vi, at topscoren, når frivillige
skal begrunde, hvorfor de engagerer sig i frivilligt arbejde
er, at de kan gøre noget på et område, som interesserer
dem. Den anden begrundelse er, at man som frivillig kan
deltage i et socialt fællesskab, man kan lide. Så derfor har
det sociale fællesskab også været en vigtig del af Regions
Nordsjælland strategiarbejde. En af vores værdier er simpelthen ”hygge”.
Forventningsafstemning er altafgørende
Vi har også erfaret, at dem, vi gerne vil have udføre frivilligt arbejde, ofte er travle mennesker med mange forpligtelser og interesser. For dem er det frivillige arbejde blot
én aktivitet blandt flere. Derfor skal vi være gode til at forklare, hvilken opgave vi har brug for hjælp til. Og vi skal fortælle, hvor længe den varer, hvor ofte vi har brug for hjælp
og så videre. Klar forventningsafstemning er et af de områder, vi øver os på i Nordsjælland.
De kernefrivillige er limen, der binder regionen sammen
Vi kan ikke drive vores region uden alle vores mest flittige og engagerede m edlemmer. De er kernen i vores
region. Det er dem, der ofte siger ja til endnu flere frivillige
opgaver, når de bliver spurgt. De har stor viden om DRK
og regionen, og de kan springe ind og hjælpe til på stort
set alle opgaver. De trækker et kæmpelæs. Vi skal huske
at anerkende de ”gamle frivillige” og ikke tage deres indsats for givet.
Når vi gør som vi plejer …
Men vi skal samtidig undgå at skabe en lukket og sårbar
kultur. Vi står nemlig ofte med ”Tordenskjolds soldater” til
alle vores aktiviteter. De ”gamle frivillige” kender opgaverne, og ”gør som de plejer”. Derved kommer vi (ubevidst) til at lukke os om os selv og skabe en kultur, der er
svær at være ny i.
Derfor har vi i regionsledelsen i Nordsjælland
identi昀椀ceret tre indsatser, som vi arbejder med i
2024:
• Kernefrivillige kan også blive slidte og miste pusten. Hvilke
kritiske processer afføder det, hvis vi mister en – eller flere
kernefrivillige? Hvordan giver vi vigtig viden videre?
• Nye frivillige skal finde det attraktivt at være med i vores
fællesskab. Hvordan sikrer vi, at vi får åbnet dørene på vid
gab for nye, der gerne vil være med?
• Nye frivillige har brug for god oplæring. Vi kan ikke længere ”gøre som vi plejer”. Hvordan skaber vi gode introduktions- og oplæringsprocesser uden at kvæle de kernefrivillige i nye opgaver?